Dansk Motorsport Award   22/01/21

Kandborg nomineret til Årets Fairplay-pris
Fredag blev nomineringerne til Dansk Motorsports Award offentliggjort. Nicolaj Kandborg er nomineret til den måske mest attraktive pris - Fairplay-prisen.

- Det kom totalt bag på mig, da jeg fik besked om nomineringen, fortæller Nicolaj Kandborg, der er nomineret for sit arbejde med børn og unge som gokarttræner hos Racehall Aarhus og København.

- Jeg har jo arbejdet som gokarttræner i nogle år efterhånden, og det er blevet til en del af mit liv som jeg virkelig sætter pris på. Det er fedt at opleve når børn og yngre mennesker begynder at udvikle sig bag rattet af gokarten, og det er noget som jeg lever højt på. At det så giver så meget genlyd, at jeg er blevet nomineret til prisen, kan jeg kun være utroligt glad, stolt og ydmyg over.

Nicolaj Kandborg startede selv sin karriere på gokartskoler og har nydt godt af kompetente mentorer undervejs, og derfor er han også glad for at kunne give det videre til den næste generation:

- For mig var det en fantastisk start på et liv i motorsporten, for der var godt fællesskab og dygtige læremestre. Dengang var udbuddet ikke stort, men i dag har de fleste gokartbaner med respekt for sig selv - indendørs som udendørs - et tilbud til børn og unge. Det synes jeg at vi kan være stolte af herhjemme i Danmark.

Dansk Motorsport Award afholdes som et Facebook Live-event den 6. februar, hvor Felix Smith styrer slagets gang.

Hvis du ønsker at give din stemme til årets Fairplay-pris eller andre priser, skal du sende en SMS med teksten DMA til 1204 - så modtager du et link til afstemningen. Fairplay-prisen finder du under menupunktet "DASU Afstemning”.

Kandborg Racing

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Nicolaj Kandborg

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde