GT World Challenge Endurance   20/10/20

Årets højdepunkt venter for Mikkel O. Pedersen
Det danske Porsche-es starter i det historiske 24-timersløb på Spa-Francorchamps

Som for alle andre topatleter har sæsonen været ultrakort for Mikkel O. Pedersen. Oprindelig var syv langdistanceløb planlagt i GT World Challenge Europe-serien, men den er kalender er blevet barberet ned til blot fire arrangementer. Men sæsonhøjdepunktet er dog blevet bibeholdt. Det er 24-timersløbet på den legendariske Spa-Francorchamps-bane, hvor han atter skal køre for Dinamic Motorsport.


For tredje gang i karrieren venter et 24-timersløb for Mikkel O. Pedersen.
(Foto: Mads Krabbe)

”Jeg kender banen godt fra mine tre sæsoner i Porsche Super Cuppen,” siger racerkøreren fra Struer. ”Sidste år lå jeg og kæmpede side og side med Michael Ammermüller og Julien Anlauer, som blev etter og treer i mesterskabet, så jo, jeg kan gode finde rundt på banen. Og ja, jeg kan godt lide den, men det bliver noget anderledes denne her gang.”

”For det første er der bilen. Vores GT3 R-racer er hurtigere end den Cup-bil, jeg har kørt med på banen, og det bliver en udfordring specielt i det berømte Eau Rouge-sving, hvor man laver to hurtige retningsskift i høj fart. Du kan næste køre igennem dem med fuld gas, men man skal lige prøve det. Første gang er den sværeste…”

Den anden udfordring er løbets varighed. Hvor løbene i Porsche Super Cuppen er sket i fuld sommersol og har varet godt en halv time, er der denne gang tale om et 24-timersløb. Så der skal gives gas i både dagslys og i buldrende mørke.


Mikkel O. Pedersen har god erfaring med Spa-Francorchamps.
(Foto: SRO Dirk Bogaerts)

”24-timers løb er stadig nyt for mig,” siger Mikkel O. Pedersen, der to gange tidligere har været til start i døgnlange løb. Begge gange var det i Dubai. ”Første gang døde bilen, anden gang blev løbet stoppet på grund af regnvejr, så det er stadig lidt nyt for mig. Banen i Dubai var oplyst, men det ikke er tilfældet på Spa. Det skal jeg lige vænne mig til.”

”Det er også en udfordring, at løbet ligger så sent på året. Banen ligger i et område, hvor det ofte skifter mellem regn og sol, og nu er det blevet så koldt, at der måske kan komme sne. Det er lidt vanvittigt at tænke på, når man skal forsøge at køre med fuld fart i en racerbil til 600.000 Euro…”

Ved 24-timersløbet har Mikkel O. Pedersen ikke blot følge af sine to faste teamkammerater fra GT World Challenge Europe, Andrea Rizzoli og Adrien de Leener. ”Til et så langt har vi en fjerdemand med,” siger han. ”Det er Cedric Sbirrazzuoli, som bl.a. har kørt Lamborghini.”

”Det bliver en virkelig spændende, men også meget udfordrende weekend, som venter os.”

Mikkel O. Pedersen presse


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Dinamic Motorsport
  • Spa-Francorchamps
  • 25/10/20 - Spa-Francorchamps - GT World Challenge Endurance

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk