Legends Car Cup   25/06/20

Kevin Verner har ikke glemt det
Legends Car CupI weekendens Legends Cup på Jyllandsringen viste Kevin Verner at han ikke havde glemt at styre den lille racerbil rundt på en racerbane. På trods af lidt tekniske problemer var Kevin med fremme i hele weekenden.

Allerede i kvalifikationen viste Autoforum Racing Team Silkeborg at de havde passet godt på bilen der vandt mesterskabet i 2016. Kevin Verner kørte den næstbedste tid i kvalifikationen og skulle derfor starte sit første løb som nummer nitten.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter en start hvor der ikke skete nogle uheld, begyndte den hårde kamp med at køre sig frem i feltet blandt ivrige konkurrenter. Kevin var omgivet af de andre hurtige kørere i klassen, så det blev hårdt arbejde at komme frem blandt de mange biler. Kevins erfaring og præcise kørsel resulterede i en flot placering som nummer fire i løbet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Dagens andet løb startede Kevin helt foran i feltet. På syvende omgang begyndte det hele nede ved bagenden af bilen at sidde lidt løst. Det viste sig at en bolt i bagtøjet var knækket og Kevin var ukampdygtigt og måtte derfor udgå at løbet.


(Foto: Motorsporten.dk)

I weekendens sidste løb startede Kevin som nummer otte og igen skulle der kæmpes for at komme frem . Det blev et løb hvor der blev kørt tæt og der var godt race fremme i feltet. Igen fik Kevin Verner sin erfaring i klassen og kunne slutte som nummer to i finaleløbet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det blev en rimelig billig weekend for ARTS. Efter bilen havde stået stille siden 2016 var teamet nødt til at montere et frisk batteri og der blev taget et par dæk fra hylden med på Jyllandsringen. Og lige hvad angår dæk angår, så valgte teamet for sjov at måle compound på deres dæk fra 2016 og her var det ingen overraskelse at de var noget hårdere, end de nye dæk som de fleste konkurrenter køre på. Det faktum gjorde ikke Kevins præstation mindre imponerende.

"Jeg havde en virkelig sjov weekend. Det var super sjovt at være med og kunne køre uden noget form for stress. Næste gang jeg skal køre er det alvor og om et mesterskab.

Næste gang Kevin skal bag rattet bliver den 5. juli på Padborg Park hvor det gælder om point til Super GT mesterskabet.

Selch


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 21/06/20 - Jyllandsringen - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk