Nürburgring Langstrecken Serie   05/03/20

Viborg-kører racer videre i den gode sags tjeneste
Lindholm Bilers Henrik Bollerslev har i de forgangne år gjort noget, som han formentlig er den eneste danske racerkører til at gøre: Han kører på konkurrenceplan, men samler stadig penge til velgørenhed.

Sådan fortsætter han også i 2020, hvor det går løs med racerkarrierens hidtil største udfordring.

Henrik Bollerslev hopper nemlig en klasse op i den tyske Nürburgring Langstrecken-Serie, som han også kørte i fjor. Men denne gang er han at finde i en noget hurtigere bil i form af den Audi R8 GT4 med godt 500 hestekræfter, som han i år skal tørne ud for tyske WS Racing i.

- Det var nu det skulle være. Jeg havde ikke regnet med at skulle køre en fuld sæson, men jeg spurgte om prisen på det, og troede, at det ville være uopnåeligt dyrt.

Sådan var virkeligheden imidlertid ikke, og pludselig stod bilforhandleren med et godt tilbud på hånden:
- For at gøre en lang historie kort, så fik jeg et godt tilbud og mine sponsorer synes det var en god ide. Så måtte vi hjemme lige holde familieråd én gang til - men i sidste ende endte det med at blive en fuld sæson for mit vedkommende, forklarer Henrik Bollerslev om sæsonplanerne i det tyske team.

Fortsætter indsamling

Samtidigt fortsætter han aktiviteterne hos Kidsaid, som han gennem de seneste to sæsoner har samlet i alt 221.000 kroner ind til. Og går alt efter planen, så skulle der gerne være flere penge på vej til de børn, der desværre ender på hospitalerne i længere tid på grund af alvorlig sygdom.

- Jeg kører fortsat for Kidsaid, og jeg håber, at der kan komme 100.000 kroner mere ind til dem i denne sæson. Det er en forening, som støtter alvorligt syge og hospitalsindlagte børn ved at give dem nogle gode oplevelser undervejs.

Det gælder blandt andet musikken, fortsætter han:

- Der er blandt andet en del musikere med i tiltaget, så eksempelvist Rasmus Seebach tager ud og giver et par numre. Det er en god sag at støtte, synes jeg. Når folk bliver indlagt i lang tid, så er det aldrig godt, men intet er så horribelt, som hvis det er børn, der er indlagt længe, forklarer Henrik Bollerslev.

Der er i øvrigt ikke så længe til det går løs i den tyske serie allerede i marts. Sæsonen er nemlig lang: Ni løb á seks timer venter, og derudover har Henrik Bollerslev også sikret sig en plads i feltet til det traditionsrige 24-timersløb på Nürburgring i maj.

"Topper"


Læs mere om:
  • Henrik Bollerslev

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk