Diverse   19/09/19

DTC Weekend - Tidsplanen
Det er i den kommende weekend din sidste chance for komme ud og se V8 buldrende DTC løb på den skønt beliggende Ring Djursland. Der er sat otte klasser på programmet - DTC skal sammen med Special Saloon Car, Yokohama SuperCup, Yokohama 1600 Challenge, Aquila Synergy Cup, Formel 4, Formel 5 samt Super Seven Racing ud på bakkerne og kæmpe om de herlige mesterskabspoint, inden sæsonens afsluttende finaler står for tur

Danish Thundersport Championship
Efter den seneste dobbeltafdeling på Jyllandsringen fik Ronnie Bremer sat en masse point ind på mesterskabskontoen og ligger med sine 641 point et godt stykke foran Kasper H. Jensen (610p) som dermed rykkede et trin tilbage til andenpladsen. Nu skal turen på den krævende bane vise hvem af de to topkørere der klarer opgaven bedst, eller bliver det mon Max Klinkby-Silver, der rykker frem og blander sig i toppen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Yokohama 1600
Det er stadig en Suzuki Swift kører der sidder i toppen af mesterskabet, men navnet på den mesterskabsførende er skiftet eftersom Jørn Vestergaard(181p) har fået kørt sig i front foran Mirza Lovic(176p). De følges af Steffen Larsen(174p) der med sin VW Scirocco sagtens kan gøre sit til at holde spændingen i top.


(Foto: Motorsporten.dk)

Yokohama SuperCup
De to SEAT Ibiza kørere Rene Povlsen og Allan Ørgaard Kristensen, med henholdsvis 265 point og 239 point, ligger i toppen af tabellen. På tredjepladsen holder Tino Vang Jørgensen(204p), men han er tæt fulgt af en godt kørende Lars Højris(202p).

Special Saloon
I Super Touring klassen er der endnu ikke anmeldt kørere til start, så det bliver status quo mellem de to der ligger i toppen Mads Bryde (66p) og Frederik Normann (64p).
Fra GT-B klassen holder Jesper Blom 149p fast i førstepladsen, men på Jyllandsringen fik Brian Mikkelsen (134p) halet godt ind på ham, så der bliver kamp mellem de to på Ring Djursland.
Den voldsomme Extreme klasse er tæt på at få afgjort mesterskabet, her ligger Morten Straarup (202p) i top, og kan med sin danskbyggede Aquila racer sikre sig årets mesterskabstitel. Hans nærmeste konkurrent er Lamborghini køreren Gunnar Lisby Kjær (138p), der i skrivende stund ikke er tilmeldt denne weekend.


(Foto: Motorsporten.dk)

Aquila Synergy Cup - Finaleweekend
Fra afdelingen med de åbne biler skal Synergy klassen køre deres mesterskabsfinale. Her skal Kevin Brandsborg (444p) der efter Padborg Night Race rykkede en plads op i tabellen vise sin kunnen i bakkerne. Sidste gang var det hans følger i mesterskabet Magnus Taulborg (428p) der klarede sig bedst på Ring Djursland. Der er helt sikkert lagt op til en spændende finale.

Formel 4
Malthe Jakobsen har kørt 322 point ind på kontoen, og dermed har han øget sit forspring en lille smule til Jonas Lindhard Nielsen der har 294 point. Med to afdelinger tilbage er der gode point at køre om, inden 2019 mesteren kan hyldes.

Formel 5
Lucas Daugaard har samlet 436 point sammen, og er i den grad rykket fra sine konkurrenter. Mon ikke 2019 mesterskabet er så godt som sikret for hans vedkommende. Hans nærmeste følger er Christoffer Christensen med 221 point. Niels-Ejnar Rytter og Line Søndergaard følger trop med 99 point.

Super Seven Racing
Klassen hvor bilerne har navn og udseende fra den bil som Colin Chapman producerede for efterhånden mange år siden. I dag er bilerne opdaterede på mange punkter og kører med en motor fra en motorcykel. De biler vi ser på banerne i dag er også opdaterede på designet, og har fået et mere strømlinet look, der ikke levner mange ligheder med den oprindelige Lotus Seven. I toppen af årets mesterskab troner Carsten Lauridsen med 209 point, og han følges af Lars Henriksen med 170 point og Troels Christiansen 149 point.

Motorsport opleves bedst live, men
Skulle det alligevel ikke kunne lade sig gøre at komme ud og se årets sidste løb på Ring Djursland, så kan det gode ræs opleves via de alternative muligheder. TV2 Sport sender DTC løbene og der bliver løbende streamet live på Youtube.com/DanishThundersport




Læs flere nyheder om DTC weekenden her



Ring Djursland DTC weekend - tidsplan:

DTC weekend - Lørdag den 21. september 2019

Kl. Klasse Kørsel Tid
07:15 Alle klasser Førermøde
10:00 Danish Thundersport Championship Førermøde
08:00 Træningspas 1 Træning 20 min.
08:25 Træningspas 2 Træning 20 min.
08:50 Træningspas 3 - F4/F5 + Synergy Træning 20 min.
09:15 Super Seven Racing Træning 20 min.
09:40 Special Saloon Car Træning 20 min.
10:05 Aquila Synergy Cup Træning 15 min.
10:25 Formel 4 og Formel 5 Træning 20 min.
10:50 Yokohama 1600 Træning 20 min.
11:15 Yokohama SuperCup Kvalifikation 20 min.
11:40 Super Seven Racing Kvalifikation 20 min.
12:05 Special Saloon Car Kvalifikation 20 min.
12:30 Danish Thundersport Championship Træning 1 25 min.
13:00 Pause
13:25 Formel 4 og Formel 5 Kvalifikation 20 min.
13:50 Aquila Synergy Cup Kvalifikation 10 min.
14:05 Yokohama 1600 Kvalifikation 20 min.
14:30 Special Saloon Car / SuperCup (rulle) Løb 1 15 min. +1 omg.
15:00 Danish Thundersport Championship Træning 2 25 min.
15:30 Aquila Synergy Cup Løb 1 12 min. +1 omg.
15:55 Formel 4 og Formel 5 Løb 1 25 min. +1 omg.
16:30 Super Seven Racing Løb 1 15 min. +1 omg.

DTC weekend - Søndag den 22. september 2019

Kl. Klasse Kørsel Tid
08:15 Alle klasser Førermøde
09:00 Danish Thundersport Championship Show m. bus 10 min.
09:10 Danish Thundersport Championship Warmup 10 min.
09:25 Træningspas 4 Træning 20 min.
09:55 Aquila Synergy Cup Løb 2 12 min. +1 omg.
10:20 Danish Thundersport Championship Kval. 1-4 4 løb á 6 omg.
11:20 Formel 4 og Formel 5 Løb 2 15 min. +1 omg.
11:45 Yokohama 1600 Løb 1 15 min. +1 omg.
12:10 Yokohama SuperCup / SSC (Rulle) Løb 2 15 min. +1 omg.
12:35 Pause
13:00 Danish Thundersport Championship Kval. 5-8 4 løb á 6 omg.
14:00 Super Seven Racing Løb 2 15 min. +1 omg.
14:25 Danish Thundersport Championship Finale 14 omg.
15:10 Aquila Synergy Cup Løb 3 12 min. +1 omg.
15:35 Formel 4 og Formel 5 Løb 3 15 min. +1 omg.
16:00 Yokohama SuperCup / SSC (Rulle) Løb 3 15 min. +1 omg.
16:30 Yokohama 1600 Løb 2 15 min. +1 omg.
Tidsplanen er baseret på rev. 6 af 19/9-2019 og er gengivet med forbehold for ændringer

Billetpriser - DTC weekend:
Køb din billet her
Publikumsside - lørdag: 100,-
Publikumsside - søndag: 150,-
Depotbillet/publikumsside - lørdag: 100,-
Depotbillet/publikumsside - søndag: 200,-
Depotbillet/publikumsside - weekend: 250,-
Tribunebillet (depot) 100,-
Tribunebilletter er tillægsbilletter der købes sammen med depotbillet.

Depotbilletter gælder også på publikumssiden.

Børn u/ 12 år fri entré ifølge med voksen.

Program gratis så længe lager haves.

Tilbud på billetter over 50 stk. samt tilbud på reklamepakke.
(200 billetter, tribune, samt 10 meter bannerreklame) m.m.
Kontakt Bent Tilsted: btr@ringdjursland.dk eller mobil: 2074 8104

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 22/09/19 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Aquila Synergy
  • 22/09/19 - Ring Djursland - DTC
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Formel 4 DK
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Formel 5
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Special Saloon
  • 22/09/19 - Ring Djursland - Super Seven
  • 22/09/19 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk