Super GT Danmark V6   11/09/19

Frederik Nymark er klar til sæson 2020
Super GT DanmarkNymark Racing kan afsløre at Frederik Nymark stiller op i Super GT klassen den kommende sæson. Budgettet er ved at være på plads, der er indgået en aftale med en ny hovedsponsor. Bilen er den samme som i år, men den får et nyt design.

Det har været en svær sæson for Nymark Racing, hvor der er blevet brugt meget tid på at få Frederiks bil til at kunne køre som ønsket. Teamet og mekanikerne har gjort en kæmpe indsats, for at afhjælpe de forskellige tekniske fejl som bilen blev leveret med.


(Foto: Nymark Racing)

Det startede allerede ved åbningsløbet hvor bilen ikke fik tilført brændstof som den skulle. Til Super GT Weekenden på Ring Djursland var der problemer med generatoren og samtidig blev bilen meget varm. Ved både juniløbet på Jyllandsringen og sommerløbet på Ring Djursland var der problemer med bilens kølersystem.

Egentlig var bilen først kampklar til CHGP i København. Men her var det ikke længere muligt at køre med om mesterskabet, så Frederiks vision var derfor at få en hel bil med hjem, hvilket også lykkedes.


(Foto: Nymark Racing)

Planerne for 2020 er allerede i gang, men det vides endnu ikke hvor stort teamet bliver til den kommende sæson. Hvilke kørere der skal køre med Nymark Racing vinger er således heller ikke afklaret. Bilens design er ved at være på plads, det bliver et design der følger XL Brejnholts farver, der som bekendt er sort og guld.
Efter flere års samarbejde med Nymark Racing har XL Brejnholt valgt at gå ”all in”, så de i den kommende sæson vil være en af Frederik Nymarks hovedsponsorer.


Tina Hansen - XL Brejnholt
(Foto: Nymark Racing)

"Selv om Frederik Nymark ikke har leveret de ønskede resultater på banen, har han leveret det flotteste setup og gæsterne har fået en unik oplevelse - hver gang. XL Brejnholts forretningsånd bygger på et nærhedsprincip, hvor vi lægger vægt på samarbejde, kompetencer og relationer med både kunder og leverandører, så tingene kommer til at ske, noget som Frederik også praktiserer som teamejer og racerkører", fortæller Tina Hansen fra XL Brejnholt, som sørger for teamets tøj. Tina Hansen kan også hjælpe dig og dit firma med arbejdstøj, se blot mulighederne i XL Brejnholts informations folder - Klik her. Tina kan kontaktes på mobil tlf.: 9189 0980 eller email: tih@brejnholt.dk


(Foto: Motorsporten.dk)

Sæsonens højdepunkt var Padborg Night Race, der var endnu en gang lavet et kæmpe setup, med events og underholdning i stjerneklasse for de mange VIP gæster, sponsorer samt venner og bekendte. Frederik viste hvor han hører til i Super GT feltet, når mekanikken er i orden og bilen kører som den skal. En podieplads beviste at Frederik er back in business og kan være med i den rigtige ende til finaleløbet.


(Video: Marketing Media - videoproduktion til sociale medier)

Der er lagt op til en ægte finale, når mesterskabet skal afgøres den 12. - 13. oktober på Padborg Park. Frederik Nymark ligger på 8. pladsen i mesterskabet. Han har på ingen måde mulighed for at vinde mesterskabet, men det er teoretisk muligt at score de maksimalt opnåelige 100 point. Frederiks mål er at køre efter max point.

nymarkracing@gmail.com


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde