Danish Endurance Championship   22/08/19

Første fredagsløb i Danish Endurance Championship
DEC - Danish Endurance ChampionshipBåde fredag og lørdag kæmpes der om distancepokalen på Padborg Park
Flexlease.nu Night Race har udviklet sig til at blive sæsonhøjdepunktet på Padborg Park, og i weekenden afvikles løbet for femte gang. Men denne gang er der nemlig en ændring i afviklingsformatet, for løbsweekenden starter allerede fredag morgen og slutter lørdag aften i projektørernes skær.

Danish Endurance Championship er også med på programmet i år, og for første gang skal de over 30 deltagende hold i aktion på en fredag. Hver løbsweekend tæller nemlig to mesterskabsafdelinger, og fredag klokken 15.20 skydes det første løb over 60 minutter i gang. Lørdag køres der igen. Det er med start klokken 16.20 og en varighed på 50 minutter.


Danish Endurance Championship kan præsentere et felt på over 30 biler ved Flexlease.nu Night Race på Padborg Park
(Foto: Morten Alstrup)

Med 30 deltagende hold skal der nok blive trængsel på den 2.150 meter lange racerbane ved den dansk-tyske grænse. Og det bliver der ikke kun på asfalten, men også i pitten. I begge løb er der nemlig indlagt et obligatorisk pitstop med kørerskifte.

Det store felt i Danish Endurance Championship er inddelt i fire klasser, men ud over klassesejrene kæmper holdene også alle mod alle i kampen om distancepokalen. Altså hvem formår at køre længst i løbet af en sæson.

Efter sæsonens seks kørte løb er det Normann Racings Søren Lund Nielsen, som fører. I sin sorte Mitjet BMW M4 har han tilbagelagt 613,9 kilometer, hvilket er blot 8,2 kilometer mere end det, UP Motorsport har præsteret med sin BMW Z4. Men måske bliver deres pladser i toppen af tabellen udfordret. Lisby Racings Lamborghini Huracan Super Trofeo Evo har vist sig som en af feltets hurtigste biler. Den italienske racervogn har vundet tre af sæsonens seks løb, men ved forrige afdeling af Danish Endurance Championship begik den ene af teamets to kørere en fejl og havnede i sandkassen. Det kostede ikke bare en mulig sejr, men også endnu flere kilometer i kampen om distancepokalen.

Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 24/08/19 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde