Super GT Danmark V6   01/08/19

Nymark Racing indtager København
Super GT DanmarkI weekenden vil over 200 biler deltage i Copenhagen Historic Grand Prix og fire af dem er fra Nymark Racing. Teamet er velforberedt og skulle være fri for nogle af de tekniske problemer, som har drillet teamet siden sæsonens start

Frederik Nymark er efter de tekniske problemer med den nye bil ude af kampen om mesterskabet i år. Hans ambition er at forsætte de gode takter fra de sidste løb og vise at han stadig er blandt de hurtigste i klassen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Han har testet på Padborg Park og bilen er gennemgået fra ende til anden. Derfor er forventningerne også høje til weekenden. Frederik Nymark er fokuseret på weekenden i København - uden mekaniske problemer.

En anden der har haft problemer med bilen siden sæsonstart er Noah Watt. Noah har ligeledes været en tur på Padborg Park for at teste med sin Super GT bil. Noah Watt har endda haft sin erfarne far Jason Watt med til testen for at få et mekanisk input, og komme de problemer han har kæmpet med til livs.


(Foto: Motorsporten.dk)

Noah Watt tidligere vist at han er rigtig hurtig - når bilen og han er enige, så han er opsat på at få hentet en masse point til kontoen.

Hverken Frederik Nymark eller Noah Watt har tidligere kørt på banen i København, men heldigvis har teamets to andre kørere erfaring med Bellahøj Park og den erfaring kan hele teamet drage fordel af.

Både Mikkel C Johansen og Nicolai Aaberg Hansen har tidligere kørt på banen i hurtige DTC biler og har derfor erfaring deres løb rundt om Bellahøj Park, som de kan hjælpe teamet med.

Nicolai Aaberg Hansen tror selv at han har en fordel ved at have kørt på banen før. Banen kan vel faktisk kaldes for hans hjemmebane, da Nicolai bor i udkanten af København.


(Foto: Motorsporten.dk)

Bilen er fuldstændig gennemgået og er klar til kamp. Nu hvor han er på "hjemmebane" har han også mulighed for at invitere sine sponsorer til en motorfest i København. Nicolai glæder sig til de mange gæster og sponsorer, som kommer og støtter ham i weekenden.

Der er ingen tvivl om at hele Nymark Racing har arbejdet hårdt på forberedelserne og er topmotiveret til den nye udfordring i den danske hovedstad.

nymarkracing@gmail.com

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nicolai A. Hansen
  • Noah Watt
  • Nymark Racing
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 04/08/19 - Bellahøj (Gadeløb) - Super GT Danmark V6

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk