GT4 European Series   12/07/19

Jagten efter to podiepladser
Vi er klar til weekendens strabadser, hvor der her i Zandvoort venter os en bane, der er teknisk og kuperet. Vi ved, at alle fejl koster dyrt på sådan en bane, og det kræver vores A-game for at nå podiet.

"Jeg ser meget frem mod weekenden, og banen her i Zandvoort. Sidst jeg kørte her var tilbage i 2016, og jeg husker bestemt at det var en fed oplevelse. Der er ingen tvivl om at både teamet og jeg er sultne efter podieplaceringer i denne weekend. Vi er stålsatte på at det skal lykkes", fortæller Nicolaj.

Vores bil passer godt til banen, og på trods af at både BMW og Mercedes er stærke, tror vi på, at vi kan fortsætte den gode udvikling vi havde i Italien, og tage den med videre her til Zandvoort.

WEEKENDENS RACE
Quali og race #1 køres lørdag den 12. juli, mens race #2 køres søndag.

DU KAN SOM ALTID FØLGE MED HER:
Løbet følges live på www.gt4series.com. Desuden er Nicolajs populære Vlog også tilbage denne gang. Han vil blive fulgt tæt alle dage i forbindelse med løbet på Zandvoort.

Hold øje med Youtube-kanalen her: https://bit.ly/2G8weFO

Eller på Nicolajs Facebookside: https://bit.ly/2SaUStt

Nicolaj Møller Madsen
Phoenix Racing


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk