Special Saloon   25/06/19

Rennsport på Ring Djursland: Tre sejre og en mesterskabsføring
Rennsport var flyvende i anden afdeling af Special Saloon Car på Ring Djursland, hvor Jesper Blom sikrede tre sejre ud af tre mulige – og overtog føringen i GT-B-mesterskabet.


(Foto: Dennis Risager)

Rennsport tog kegler og lavede hattrick i weekendens afdeling af Special Saloon Car, hvor Jesper Blom kørte teamets Porsche Cayman GT4 Clubsport til sejr i alle weekendens tre heats. Det danske motorsportsprojekt har nu overtaget føringen i GT-B-mesterskabet og holder en tredjeplads generelt.


(Foto: Dennis Risager)

– Fantastisk weekend! Og langt bedre, end vi havde håbet. Vi har aldrig tidligere stillet op på Ring Djursland, og eftersom vi ikke har haft mulighed for test, var forventningerne ret moderate. Det er en udfordrende bane, men indlæringskurven var stejl, og vi forbedrede konstant tiderne fra første omgang, forklarer Jesper Blom, som mener, at især arbejdet med at finde det rette dæktryk spillede ind på weekendens resultater.


(Foto: Dennis Risager)

– Vores crew, Jesper Lund og Marc Breininge, ydede igen en fantastisk indsats. De arbejdede konstant med at analysere data fra bilen og kunne således coache mig i forhold til løbende at forbedre omgangstiderne og give mig nogle dæk der var gode over et helt heat, ligesom deres konstruktive kommunikation over radioen medvirkede til at give mig både overblik og tillid til mig selv og bilen.


(Foto: Dennis Risager)

Jesper Blom: Perfekt med en mesterskabsføring
– På den måde kunne vi køre konstante omgangstider og samtidig være i stand til at presse konkurrenterne. I nogle tilfælde endda også de kraftigere biler, som dog var hurtigere på de lige stræk. Generelt er der ingen tvivl om, at det har været min hidtil bedste weekend på en racerbane, og at kunne forlade Ring Djursland med en føring i mesterskabet er naturligvis helt perfekt.


(Foto: Dennis Risager)

Weekenden igennem havde Rennsport desuden en hel del gæster forbi garagen, hvor nysgerrige havde mulighed for at få et nærmere kig på teamets Porsche Cayman GT4 Clubsport og samtidig få snak med folkene bag teamet.


(Foto: Dennis Risager)

– Det er en fornøjelse at komme ud og vise vores setup frem for interesserede. Vi har et klart mål om drive Rennsport frem i rækkerne, både resultatmæssigt og kommercielt. Vores ambition på lang sigt er at få flere Porsche-racerbiler med i projektet. Samtidig vil vi gerne tiltrække samarbejdspartnere, som ønsker at være en del af teamet og nyde gavn af de aktiviteter, et samarbejde kan give, forklarer Jesper Blom.


(Foto: Dennis Risager)

Næste udfordring for Rennsport er tredje afdeling af Special Saloon Car, som afvikles i forbindelse med Grand Prix Danmark den 6.-8. september på Jyllandsringen.


(Foto: Dennis Risager)

Rennsport


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde