Diverse   20/06/19

Ring Djursland Sommerløb - Tidsplanen
Der er hele 8 klasser sat på programmet i den kommende weekend på Ring Djursland - Super GT klassen skal sammen med Special Saloon Car, Yokohama SuperCup, Legend Cars, Aquila Synergy Cup, Formel 4+5 samt DEC klasserne ud og dyste om mesterskabspoint inden sommerpausen tager over

Super GT Danmark har kørt tre afdelinger, hvor den seneste var et forrygende race der blev kørt på Jyllandsringen. Her var PRO køreren Mikkel Mac suverænt godt kørende og han ryddede øverste hylde med flest point og den flotteste pokal, men det er stadig Kevin Rossel der ligger i top med 219 point og han følges tæt af Martin Andersen med 216 point. Christian Sørensen ligger på tredjepladsen og har 208 point, Mikkel Mac følger efter med 204 point.


(Foto: Motorsporten.dk)

Andreas Jochimsen(247p) havde en supergod weekend på Jyllandsringen, hvor han scorede fuldt hus i Super GT AM klassen, han er dermed rykket helt til tops og ligger foran René Rasmussen(225p). Jonas Svensson(218p) er rykket op på tredjepladsen forbi Kristian Thorsen(212p) der ligger på fjerdepladsen.

Special Saloon klassen skal ud og køre deres anden afdeling, her er det Extreme klassens Aquila CR1 kører Morten Straarup der ligger i spidsen med 68 point. I GT-B klassen er det Brian Mikkelsen der fik lagt sig i spidsen med 63 point, i hans nyerhvervede Porsche 997 GT3 Cup racer. I den "lille" klasse med Super Touring kørerne kunne Mads Bryde overraskende køre flest point hjem i sin Peugeot 106, men det var vistnok et resultat der skyldtes de andre køreres uheldigheder med materiellet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Yokohama SuperCup har efter den seneste tur på Jyllandsringen stadig Seat Ibiza køreren Rene Povlsen liggende i toppen af mesterskabet med 137 point. På andenpladsen følger endnu en SEAT Ibiza med Allan Kristensen(128p) bag rattet og han har følgeskab af Steffen Alsing Jørgensen(101p) der kører i VW Polo GTi.


(Foto: Motorsporten.dk)

I dette års Legend Cars mesterskab har der indledningsvis været lidt rigeligt med kørsel bag safetycar, en tendens der heldigvis ser ud til at være vendt til fordel for noget dejligt race ude på banerne. Efter den seneste afdeling på Jyllandsringen har der været et mindre efterspil, hvor nogle point blev omplaceret, resultatet er at det er Magnus Madsen som troner i toppen af mesterskabet med 318 point. På andenpladsen følger Mathias Storbank, der ikke havde den bedste weekend på Jyllandsringen, men alligevel har kunne samle 262 point ind på kontoen.
I oldboysklassen er Kim Schmidt Petersen førende med 328 point, han følges meget tæt af Lars Ebbesen der har samlet 320 point på kontoen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Danish Endurance Championship serien er atter tilbage i bakkerne på Djursland, vi skal se hvem af de dygtige teams der får tilkæmpet sig flest point i de to løb af 60 minutters varighed. De fire klasser spænder lige fra de voldsomme Lamborghini Super Trofeo racere, over til de knapt så voldsomt ydende Peugeot 106 modeller.


(Foto: Motorsporten.dk)

Fra rækkerne med de åbne formelracere er der både den danske Aquila Synergy og Formel 4 + 5 klasserne, begge klasser har talentfulde deltagere - der skal køres både sikkert og hurtigt på den krævende bane, for at kunne hente de gode point hjem til de respektive mesterskaber.


(Foto: Motorsporten.dk)

Der er med andre ord lagt op til en spændende løbsweekend, så det er bare om at få pakket bilen til en tur mod Djursland, for der er lagt op til noget rigtigt heftigt ræs.




Læs flere nyheder om Sommerløbet her



Ring Djursland Sommerløb - tidsplan:

Sommerløb - Lørdag den 22. juni 2019

Kl. Klasse Kørsel Tid
07:15 Alle klasser undt. Super GT Førermøde
09:30 Super GT Danmark Førermøde
08:00 Danish Endurance Champ. Kvalifikation 2 x 20 min.
08:50 Aquila Synergy Cup Træning 15 min.
09:10 Formel 4 klasse A og B Træning 20 min.
09:35 Special Saloon Car Træning 20 min.
10:00 Legends Cup Træning 20 min.
10:25 Super GT Danmark Træning 1 20 min.
10:50 Yokohama SuperCup Kvalifikation 20 min.
11:15 Aquila Synergy Cup Kvalifikation 10 min.
11:30 Formel 4 klasse A og B Kvalifikation 20 min.
11:55 Pause
12:05 Special Saloon Car Kvalifikation 20 min.
12:30 Legends Cup Kvalifikation 20 min.
12:55 Super GT Danmark Træning 2 20 min.
13:20 DEC (rullestart) Løb 1 50 min.
14:20 Yokohama SuperCup Løb 1 15 min. + 1 omg.
14:45 Aquila Synergy Cup Løb 1 12 min. + 1 omg.
15:10 Formel 4 klasse A og B Løb 1 15 min. + 1 omg.
15:35 Special Saloon Car (rulle) Løb 1 15 min. + 1 omg.
16:00 Legends Cup Løb 1 15 min. + 1 omg.
16:25 Super GT Danmark Kvalifikation 1 15 min.
16:45 Super GT Danmark Kvalifikation 2 10 min.

Sommerløb - Søndag den 23. juni 2019

Kl. Klasse Kørsel Tid
08:15 Alle klasser Førermøde
09:00 Yokohama SuperCup Løb 2 15 min. + 1 omg.
09:25 Aquila Synergy Cup Løb 2 12 min. + 1 omg.
09:50 Formel 4 klasse A og B Løb 2 15 min. + 1 omg.
10:15 Special Saloon Car (rulle) Løb 2 15 min. + 1 omg.
10:40 Super GT Danmark Sponsorkørsel 20 min.
11:00 Super GT Danmark Warm up 10 min.
11:15 Pause
11:20 DEC (rullestart) Løb 2 60 min.
12:30 Super GT Danmark Gridshow
12:55 Super GT Danmark Løb 1 15 min. + 1 omg.
13:20 Legends Cup. (rullestart) Løb 2 15 min. + 1 omg.
13:45 Yokohama SuperCup Løb 3 15 min. + 1 omg.
14:15 Aquila Synergy Cup Løb 3 12 min. + 1 omg.
14:40 Formel 4 klasse A og B Løb 3 15 min. + 1 omg.
15:05 Special Saloon Car (rulle) Løb 3 15 min. + 1 omg.
15:35 Super GT Danmark (rulle) Løb 2 15 min. + 1 omg.
16:00 Legends Cup Løb 3 15 min. + 1 omg.
16:30 Super GT Danmark Løb 3 15 min. + 1 omg.
Med forbehold for ændringer og fejl

Billetpriser - Sommerløb:
Køb din billet her
Publikumsside lørdag: 100,-
Publikumsside søndag: 150,-
Depot / lørdag: 100,-
Depot / søndag: 200,-
Depot / weekend: 250,-
Tribunebillet (depot) 100,-
Tribunebilletter er tillægsbilletter der købes sammen med depotbillet.

Depotbilletter gælder også på publikumssiden.

Børn u/ 12 år fri entré ifølge med voksen.

Program gratis så længe lager haves.

Tilbud på billetter over 50 stk. samt tilbud på reklamepakke.
(200 billetter, tribune, samt 10 meter bannerreklame) m.m.
Kontakt Bent Tilsted: btr@ringdjursland.dk eller mobil: 2074 8104

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Formel 4 DK
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Formel 5
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Legends Car Cup
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Special Saloon
  • 23/06/19 - Ring Djursland - Super GT Danmark V6
  • 23/06/19 - Ring Djursland - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk