GT4 European Series   03/06/19

Sikke en weekend
En weekend som Nicolaj og hele teamet havde set meget frem til. Løbet på Paul Richard var årets første varme løb, hvilket egentligt var en fordel for Audien. Nicolaj og hele teamet har forberedt sig grundigt, og havde også nogle gode test både torsdag og fredag

“Testdagene er gået fint. Dog var det desværre allerede her tydeligt, at vi ville få det svært i løbene. Med op til 12 km langsommere på langsiden, og en langside på godt 1,4 km, så ventede der altså en ret svær opgave”, fortæller Nicolaj.

Lørdag stod på Qualifying, men den stoppede brat for teamet. Kun tre omgange kunne det blive til, inden der røg en bremseslange, og de måtte nøjes med en P21. Ikke den bedste start på en vigtig weekend.

“Race 1 startede jeg i bilen, og kørte mit bedste stint nogensinde i GT4. Fra P21 til P4 på blot en halv time, men så slap lykken op. Der gik desværre et baghjulsleje, hvilket gjorde, at vi måtte udgå kort tid efter, at Cedric havde sat sig i bilen”, fortæller en skuffet Nicolaj.

Søndag skulle Race 2 køres, og igen starter teamet på P21. Cedric starter i bilen, og kørte til P19. Da der kommer en safetycar på banen, overser en af vores konkurrenter os fuldstændigt, og brager direkte ind i Audien og ødelægger bagenden samt dækket. Det betyder 0 point i Frankrig til team Phoenix Racing.

“Jeg er så skuffet, ked af det og virkelig frustreret. Det er ambivalent at køre sit bedste stint nogensinde i samme weekend, som man oplever skuffelse på skuffelse. Vi arbejder virkelig hårdt for tingene, og knokler, selv når modgangen viser sig, og det gør det ekstra svært at skulle tage tomhændet hjem. Men jeg minder mig selv om, at det er en del af sporten”, afslutter Nicolaj.

Nicolaj Møller Madsen


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Paul Ricard

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde