Legends Car Cup   15/05/19

Ung debutant håber på regn
Legends Car CupHan kommer til Smilets By med et smil. Jakob Steffensen, 21 år og fra Viborg, var én af flere debutanter i OK MOBIL 1 LEGEND CAR i åbningsløbet på Padborg Park, og i den kommende weekend er han så også debutant i Aarhus. Han glæder sig.

Jakob Steffensen kom rigtig godt fra start. Selv om han også kørte ud i den sandkasse for enden af langsiden, hvor hans far, Sander Steffensen, også tidligere har parkeret en racer.

Men Jakob Steffensen fik også vist, at han kan klare sig blandt de hurtigste i Legend-klassen.
- Det gik rigtig fint, og jeg oplevede det selv som en godkendt debut, siger Jakob Steffensen i en pause under træning på Padborg Park.

Han har et helt særligt ønske til vejret i Aarhus i weekenden, som han næppe deler med arrangørerne.
- Jeg håber på regn, siger den unge debutant.

Jakob Steffensens ser tilbage på en god oplevelse i hans første Legend-løb.
- Der er rigtig mange biler, men blandt de forreste køres der et rent race, mens der skubbes lidt mere længere nede i feltet, men jeg er kommet i godt selskab. Bybanen i Aarhus er også første gang for Jakob Steffensen, og netop Legend-racerne er ekstra populære i Smilets By, fordi de passer godt til banen.

Jakob Steffensen siger ikke på forhånd, at han vil være blandt de hurtigste.
- For mig handler det om, at jeg og Emil - Emil Andersen, bilens ejer og mekaniker - kan være tilfredse. Det handler ikke om en bestemt placering. Men vi skal bare være tilfredse.

OK MOBIL 1 LEGEND CAR er en del af en motorsportsfestival i Aarhus i weekenden.

OK MOBIL 1 LEGEND CAR

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/19 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde