British GT Championship   15/05/19

Patrik Matthiesen har fået stillet skarpt på 2. runde af Britisk GT
I den kommende weekend (18-19. maj) afvikles 3. og 4. afdeling af Britisk GT på Snetterton Circuit – England, serien der kan betegnes som verdens hårdeste GT4 serie har den 20 årige Sønderjyde Patrik Matthiesen som deltager, og dette for andet år i træk.

Patrik Matthiesen’s talent har inden starten på 2019 sæsonen åbnet døren op til Aston Martin Racing, hvor han er blevet optaget i Aston Martin Racing Driver Academy, med muligheden for en kontrakt som Junior Fabrikskører fra 2020. Dette har medført at han i denne sæson kører i den nye Aston Martin Vantage V8 GT4.

Første afdeling af British GT på Oulton Park i påskedagene, var en hård weekend for mig selv og Optimum Motorsport. Vi vidste, at vi ville have det svært i de første runder, da vi først modtog vores fabriksnye Racer ugen op til løbet, men jeg tror ikke, at nogen af os havde forventet at vi ville være lige så langt tilbage som vi var fortæller Patrik.

Patrik fortsætter: Efter første runde vidste vi alle, hvilke områder vi var nødt til at fokusere på for at forbedre bilen og os selv. Efter nogle test dage på Snetterton har vi fundet et meget stærkere setup til bilen, som både min co-driver Mike Robinson og jeg var meget tilfredse med. Under testdagene blev hele bilen gennemgået for små skavanker, hvilket har medført at bilen er blevet forvandlet. I løbet af testen fandt vi betydelige forbedringer, og vores omgangstider blev markant bedre. Mike og jeg ser nu frem til en meget mere konkurrencedygtig weekend på Snetterton, og forhåbentlig vil vi være i stand til at udfordre vores konkurrenter i klassen, og overordnede kæmpe om podie placeringer.

Tilbage i 2014 var det på selvsamme bane at Patrik Matthiesen fik sin internationale motorsports debut, den gang med en podie placering.

PatrikMatthiesen.com


Læs mere om:
  • Patrik Matthiesen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk