DTC   08/05/19

Debutpodie i debutweekend
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDet blev til en fantastisk debut for Casper Pilgaard i MASCOT Danish Thundersport Championship, da 2019 sæsonens første afdeling blev kørt på Ring Knutstorp.
Den svenske bane lagde asfalt til, da danske og svenske rørramme V8 racere mødtes, i det som efter planen skal gentages på dansk grund, senere på året.

DTC raceren er en væsentlig større bil, end den som den 21-årige racerkører fra Ryomgård er ellers vant til. De seneste 3 sæsoner har han kørt i formelbiler, så det var lidt noget andet at få tag over hovedet, og ikke længere sidde midt i racerbilen.

Forud for weekenden havde holdet været ude at teste, men det var alligevel med en masse sommerfugle i maven, da holdet drog af sted.

Det sølvgrå Mercedes lignende bil med startnummer 15 skulle på banen for første gang fredag formiddag. Den halve times træning gav Casper mulighed for at få kørt 20 omgange på den 2 kilometer lange bane. Det blev til en flot 6. plads i den allerførste træning, foran mange kørere med langt større erfaring med biltypen.

Derfor at der også stor tilfredshed at spore i holdet, forud for kvalifikationen, der skulle køres senere den samme dag.

Alle omgangstiderne var væsentlig hurtigere, så selvom Casper forbedrede sig næsten 0,8 sekund, havde konkurrenterne omkring den samme forbedring i tiderne – så det blev til endnu en 6. plads ud af de i alt 20 biler på banen. Holdet havde håbet på lidt mere, men det var først om lørdagen at det virkelig gjaldt.


(Foto: MASCOT DTC)

Lørdag formiddag 10.40 blev løb 1 kørt. Heldigvis var sneen smeltet igen, som ellers var faldet over banen henover natten, men det var alligevel en meget kold oplevelse for både holdene og tilskuerne.

Det blev ikke verdens bedste start for Pilgaard, der faldt tilbage midt i det svenske felt. Han valgte dog at tage det forsigtigt, og ikke skade bilen allerede på første omgang.

Men han gik stille og roligt i gang med at overhale konkurrenterne en efter en, og nåede op på en generel 7. plads.

På 6. omgang i løbet kom der Safety Car, da en konkurrent var kørt i gruset og måtte trækkes fri. Det gik 6 omgange, inden at løbet var i gang igen.

Hurtigt kom han op på 5. pladsen, som han kunne holde hele vejen til målflaget. En rigtig flot løbsdebut.

I heat 2 skulle Casper starte fra 4. pladsen. Løbet fik en kaotisk start, da en konkurrent gik i stå, og det resulterede i 5 biler kørte sammen. Derfor blev løbet stoppet i 20 minutter, inden det blev startet igen. Den sølvgrå Mercedes lignende racer var faldet tilbage på 6. plads på første omgang, hvor der igen havde været tæt kørsel ned mod Sving 1.

Mens bilerne ventede på at genoptage løbet, begyndte det at smådryppe på banen, hvilket gjorde forholdene endnu svære for kørerne.

Det var dog ikke noget der skræmte Casper, og han hurtigt kom op på 5. pladsen, da løbet endelig var startet igen.

Det var dog ikke nok for ham, der gerne ville længere frem, og lå nordmanden på den generelle 4. plads under meget hårdt pres. Det lykkedes den unge kører at udbremse konkurrenten ind i Sving 1, hvorefter han kunne sætte jagten ind på de forankørende.

Der var dog gået så meget tid med overhalingerne, at de 3 ude i front havde fået et stort hul – som Casper dog fik lukket på løbets allersidste omgange. Men ikke nok til at gå yderligere til angreb på dem.

Til alt held var en af de forankørende fra den svenske serie, så Casper Pilgaard sluttede debutweekenden som 3’er på det danske podie.


(Foto: MASCOT DTC)

En virkelig flot præstation, som holdet fra Ryomgård kun kan være yderst tilfreds med. Udover den generelle 3. plads, så vandt han også både Rookie og U23 klassementet i weekenden, og havde i alt kørt 20.000 kr hjem i præmiepenge i weekenden.

Aktuelt indtager han 4. pladsen i det generelle mesterskab, med kun 6 point op til andenpladsen.

Næste gang at Casper Pilgaard skal på banen, bliver til Classic Race Aarhus, som køres rundt om Mindeparken. Løbet køres i Bededagsferien, hvor bilerne er på banen første gang allerede om fredagen.

Pilgaard Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Casper Pilgaard
  • Ring Knutstorp
  • 04/05/19 - Ring Knutstorp - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk