Rally Monte-Carlo Historique   06/02/19

Team Fynske Bank Danmark blev kraftigt reduceret i årets Rally Monte Carlo Historique
Tidligt i morges, onsdag d. 6. februar, sluttede dette års Rally Monte Carlo Historique med de to sidste specialstrækninger i de lange knives nat. Syv danske deltagere startede for en lille uge siden fra henholdsvis Bad Homburg iTyskland, Reims i Frankrig og Athen i Grækenland.


Toni Hansen og Per Brodersen på en af de mange glatte strækninger i Provence
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

De første dage i Årets Rally Monte Carlo Historique har været præget af snekaos, med fire aflyste specialstrækninger ud af i alt 15. Mange deltagere blev fanget af sneen, og fik derfor en dårlig start på årets største historiske rally. Biler på tværs af vejen, snemængder der ikke kunne forceres og små ture i grøften, dog uden væsentlig materiel skade, ramte også de danske deltagere. To af de syv danske biler blev ramt af tekniske defekter der ikke kunne repareres på stedet, så de måtte udgå.


Henrik Bjerregaard og Kristian Flensbak Jørgensen runder et af de glatte sving på ZR 11 i Provence
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

Inden de overhovedet var kommet i gang, måtte Hans Kolby Hansen og Jan Østergaard trække sig ud af løbet med gearkasse/trækaksel problemer. På fjerdedagen var det Kenneth Simonsen og Otto Kristensens tur. Også er var det et trækakselproblem. På 14. specialstrækning, den første på de lange knives nat, måtte Lars Hindsgaul og Arne Pagh desuden kapitulere. En tur ud i naturen forhindrede dem i at komme videre, så de måtte opgive at komme i mål.


Per Vilslev og Erik Andersen kørgte en perfekt etape, og sluttede dag 5 med at avancere 30-40 pladser
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

På trods af genvordighederne, er det en flok glade og tilfredse kørere, som onsdag morgen står på havnen i Monaco. Vejrliget kan man ikke lave om på, så det bliver et rally der vil gå over i historien, som et ”tilfældighedernes rally”. Heller ikke tekniske defekter er man altid herre over.


Poul og Carl Hellmers i den skønne natur i Provence
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

På trods af de manglende topresultater i år, skinner glæden igennem hos de fire danske deltagere, som kom i mål en tidlig morgen i Monaco. Resultatmæssigt blev det ikke det rally, som deltagerne drog hjemmefra med forhåbningerne om. Alle var dog, ved mål, enige om at det har været et godt og lærerigt rally, hvor man har fundet detaljer, som skal justeres og arbejdes med til fremtidig deltagelse i det krævende rally.


Lars Hindsgaul og Arne Pagh har nået et af de mange bjerg pas i Provence
(Foto: Viggo Johansen, rallypics.dk)

De gennemførende danske deltageres slutplacering blev:
Nr. 18 – Toni Hansen og Per Brodersen.
Nr. 109 – Henrik Bjerregaard og Kristian Flensbak Jørgensen
Nr. 147 – Per Vilslev og Erik Andersen
Nr. 210 – Poul Hellmers og Carl Hellmers.

Viggo Johansen, rallypics.dk


Læs mere om:
  • Monte Carlo
  • 06/02/19 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde