Dansk Motorsport Award   11/12/18

Nicolai K. nomineret til prisen som årets motorsportstalent
Den 19-årige racerkører fra Hjerting ved Esbjerg er både stolt og glad over at være i spil som Årets Talent ved Dansk Motorsport Award 2019 om halvanden måned. Det er dog de danske motorsports-fans der afgør, om prisen lander hos Nicolai K eller en af de 3 øvrige nominerede.

19-årige Nicolai Kjærgaard har haft en fantastisk sæson i det engelske Formel 3 Grand Prix, og med en sikker 2. plads er indsatsen mere end godkendt.

Nicolai K. kørte for det legendariske Carlin-team, og lige nu er han og Nicolai K. Racing ved at undersøge stortalentets muligheder for at avancere et trin i motorsportskarrieren, så den unge danske kører kan stille op i Formel 3 Europe næste år.


Nicolai vinder på Snetterton
(Foto: Jakob Ebrey)

Super-præstationen på de engelske motorbaner er også blevet bemærket hos DASU, Dansk Automobil Sports Union, der nu har nomineret Nicolai K. til prisen som Året Talent. Kåringen finder sted under Dansk Motorsport Award, der holdes den 19. januar i København. Foruden Nicolai har man nomineret racerkøreren Christian Rasmussen samt to kandidater, der begge er indstillet af Danmarks Motor Union, altså motorsportsfolk på 2 hjul.

”Selvfølgelig håber man altid, at der bliver lagt mærke til ens resultater, men jeg blev alligevel både glad, stolt og overrasket, da jeg fik en mail fra DASUs sportschef, Bo Baltzer Nielsen, med besked om nomineringen. Nu håber jeg så på også at få opbakning fra de danske motorsportsfans, for det er dem der stemmer om, hvem af os, der skal have prisen”, siger Nicolai Kjærgaard.


(Foto: British Formula 3)

Den danske racerkører gik siden sæsonens afslutning med begge hænder i gips i 6 uger. Han pådrog sig brud i først den ene hånd under en testkørsel på Silverstone-banen og dagen efter i den anden hånd, da han blev kørt ud i gruset i weekendens første løb.

Nicolai K. er i gang med genoptræningen og ser frem til, at han efter nytår skal køre tests i en F3 Europe, der har en noget kraftigere motor end den, der anvendes i de nationale grand prix’er.

”Der er ingen tvivl om, at en nominering og måske tilmed en talentpris øger mine muligheder for at komme ud at køre på de europæiske baner næste år”, siger Nicolai Kjærgaard, der aldrig har lagt skjul på drømmen om nå helt til tops og få et sæde i en F1-racer.


(Foto: Jakob Ebrey)

Afstemningen om Årets Talent gennemføres af Bilmagasinet.dk i perioden fra 8. december til 16. januar. Du kan stemme på Nicolai på dette link bilmagasinet.dk/bil-nyheder/motorsport/motorsport-award-2019

Nicolai K. Racing

Teddy Gehrke


Læs mere om:
  • Nicolai Kjærgaard

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde