Legends Car Cup   21/09/18

Hvem kan udfordre de to førende?
Legends Car CupNr. 3 Mirza Ahmetagic, nr. 4 Calle Helbo, nr. 5 Mads Skov Pedersen, nr. 6 Frederik Schrøder, nr. 7 Rasmus Andersen, nr. 8 Magnus Madsen, nr. 9 Martin Doktor, nr. 10 Christian Hansen.
Hvem er jer trykker gaspedalen helt i bund og udfordrer de to førende, nr. 1 Michael Søvang Christesen og nr. 2 Lars Ebbesen, i OK MOBIL 1 LEGEND på Ring Djursland i weekenden?

Det er sidste udkald, hvis der fortsat skal være lidt spænding om mesterskabet i den populære klasse. Lars Ebbesen lagde forrygende ud i en ny bil og var hurtigst i sæsonstarten, men siden er det Michael Søvang Christensen, der har været overlegen.

Dog flere gange i et tæt opløb med Lars Ebbesen. Og Ebbesen har bestemt ikke givet op. Han var én af de meget få, der forberedte sig til weekenden med en onsdagstest på Padborg Park.

Men blandt de øvrige i Top-10 i OK MOBIL 1 LEGEND er der også så meget kvalitet, at det altså også er nu, at en eller flere af dem skal til at vise Michael Søvang Christensen baghjul, for ellers vil han være sikker på 2018-mesterskabet allerede her i den kommende weekend - og altså inden finalen på Padborg Park 13.-14. oktober.

Hurtigst i tidtagningen i Legend-klassen betyder en startplacering tilbage som nr. 20. Det er altså rigtig langt tilbage i feltet, og det vrimler med biler foran. Alligevel er det lykkedes for Michael Søvang Christensen at overhale alle og køre sig helt frem i front og også komme først over målstregen.

Men Mirza, Calle, Mads, Frederik, Rasmus, Magnus, Martin og Christian, nu må I altså til at vise, at I også kan komme før forbi det ternede flag end Christensen eller Ebbesen.

I kan jo godt!

Danish Supertourisme


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 23/09/18 - Ring Djursland - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde