Superbike - DK   27/08/18

René Prang fik det ikke helt til at spille på Jyllandsringen
Roadracingkøreren René Prang deltog i 2. afdeling af DM i Danish Superbike, som blev kørt på Jyllandsringen i weekenden d. 25. & 26. august.
Det var René Prang’s Premiere på Jyllandsringen med den nye Ducati Panigale V4 S, og løbene viste da også at der et stykke vej endnu, inden han er helt dus med den nye maskine, og igen er i sin gamle form, før han kan hamle op med de hurtigste i feltet.


René Prang
(Foto: Erling Prang)

René Prang opnåede to 6. pladser i søndagens to løb, hvilket han ikke var helt tilfreds med, men anerkender til gengæld de forreste i feltet, som kørte både godt og stærkt. Uden at ville bruge det som en dårlig undskyldning, forklarer han efter begge løb, at den kraftige maskine rykker voldsomt i den skulder han fik beskadiget for et år siden. For at undgå krampe i skulderen, må han kompensere i armene under kørslen, hvilket er meget trættende, og tager noget af skarpheden i kørslen. Samtidig er han endnu ikke helt dus med alle de digitale muligheder, der er i opsætning af maskinen.


René Prang med sin specielle kørestil
(Foto: Erling Prang)

Alt i alt er René Prang tilfreds med weekendens forløb, idet han på trods af placeringerne, følte han fik mere flow i maskinen, og lærte den lidt bedre at kende. Begge løb blev vundet af Alex Schacht, i en tæt, flot og modig fight med brødrene Simon og Steven Tirsgaard. De to brødre fik hver en 2. og en 3. plads i løbene. Alex Schacht kører til daglig VM som professionel i serien: Superstock 1000, på en Ducati 1200 V2. På Jyllandsringen kørte Alex på en Ducati Panigale V4S mage til René Prang´s.


René Prang på vej i mål
(Foto: Erling Prang)

Alle i roadracingfeltet gjorde det rigtig godt i de to løb, og præsenterede dermed roadracingsporten på fornemmeste vis hele weekenden, både på banen og i pitten, som ellers bestod af et kæmpe opbud af racerbiler i mange forskellige klasser, ved GP Danmark 2018.


René Prang sammen med Peter Schäfer, Midland Oil, og mekaniker Jan Friis i baggrunden
(Foto: Erling Prang)

3. afdeling af DM køres i den kommende weekend på Padborg Park. 4. og sidste afdeling af DM i Danish Superbike køres d. 6. & 7. okt. På Jyllandsringen

Prang Racing
Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang
  • Jyllandsringen
  • 26/08/18 - Jyllandsringen - Superbike - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk