DTC   18/06/18

En svær bane, teknik der drillede og et super arrangement.
DTC - Danish Thundersport ChampionshipClassic Race Aarhus bød på det hele.
En ny bane der skulle læres, oven i det, en bybane med kontant afregning, hvilket Niklas fik at mærke om lørdagen. Men først skulle der trænes og der blev tiden brugt på, at komme til at lære banen at kende, da det er en bybane, kræver det noget at få den ind på rygraden, men der var hele tiden fremskridt at spore, så da vi kom til tidtagningen lørdag, var vi spændt på hvor langt det rakte.

Vi fandt aldrig ud af det, for på en af de første omgange får Niklas en sivepunktering, hvilket resultere i en afkørsel, hvor han rammer væggen i udgangen af den sidste chikane, før strandvejen, så der var ikke mere at gøre.

1.heat, senere på lørdagen, gik faktisk rigtig godt, Niklas fik en god start og det var kun pga trængsel, at han ikke fik 2 placeringer i starten. Han kom til at ligge bagest i en gruppe på tre og han kunne ligge og presse de forankørende, bilen lige foran oversatsede og kørte i væggen, dette resulterede i at Niklass faldt lidt tilbage, men farten var til at han kunne køre sig op, men to omgange før mål mistede han pludselig effekt, dog kunne han komme i mål på en 10. plads.

Efter heatet gik mekanikerne i gang med at undersøge bilen. Da der ikke var strøm til, at starte bilen med måtte det være generatoren der var problemet. Den blev skiftet og resten af bilen serviceret, desværre måtte vi ikke starte bilen op og dette skulle vise sig at være afgørende for videre deltagelse. Søndag morgen blev bilen startet op og med det samme kunne vi høre at der var en mislyd fra motoren. Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at den havde tabt en ventil, så videre deltagelse til Classic Race var udelukket.

3. afd. på en velkendt bane.
3. Afd. skulle afvikles på Ring Djursland, en bane som er udfordrende pga dens layout og højdeforskelle.

Siden Classic Race havde motoren været i Sverige til reparation, så endnu en ting på bilen var praktisk talt ny. Motoren skulle dog lige drille lidt i 1. træning, det viste sig at en føler var defekt og dette gjorde at træningen ikke kunne gennemføres, men efter udbedring kørte bilen perfekt.

Inden Djursland, var der blevet lavet nogle ændringer, på bilen, som skulle vise sig at virke, meldingen fra Niklas var, at nu kunne han placere bilen hvor han ville og at det var ham der kørte med bilen og ikke omvendt.

Tidtagningen gik dog ikke vores vej. En afkørsel i et foregående heat havde resulteret i sand på banen, hvilket gjorde at tiden som Niklas satte blev dårlig.

Det gode vejr som havde præget Danmark det sidste lange stykke tid, blev afløst af regnvejr til de tre heat om søndagen, hvilket ikke gjorde forholdene bedre, men nu fik Niklas prøvet at køre i regnvejr for første gang, resultaterne blev til 2 11. plads og 1 12 plads.

Derudover fik vi for første gang mulighed for at bruge bilen hele weekenden og Niklas fik mange omgange, med dertil hørende erfaring, med bilen som kan bruges næste gang i Norge.

Voetmann Racing


Læs mere om:
  • Niklas Voetmann
  • Ring Djursland
  • 10/06/18 - Ring Djursland - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde