Superbike - DK   07/06/18

René Prang til sæsonpremiere i ny serie på Ring Djursland
René Prang er med når det gælder sæsonpremieren i den nye eliteklasse i dansk road racing: ”Danish Superbike”. I serien stiller han også op på en helt ny Ducati Panigale V4 S med over 200 hk. på baghjulet.

Danish Superbike, arrangeres som en DM-løbsserie under Dansk motor union, med sportslig afvikling af Aarhus Motor Klub.
Serien, der bliver kørt over fire afdelinger med 12 løb i alt på de danske baner, Jyllandsringen - Ring Djursland - Padborg Park, tæller 36 af de bedste danske kørere fra Superbike og Supersport klassen. René Prang stiller op i klassen: Superbike.
Løbet søndag kan ses på TV2 sport kl. 13.50. Der sendes fra ca. kl. 12.00.


(Foto: Erling Prang)

René Prang var langt inde i foråret før alle aftaler om indkøb af den nye Ducati Panigale V4 S kom endelig på plads. Herefter har der været travlt i værkstedet i Thorning, hvor René Prang er bosiddende, med at få klargjort maskinen til roadracing.

De seneste par uger er gået med test af maskinen. Efter en træningstur til Brno i Tjekkiet sidste weekend, er han rimelig tilfreds med resultaterne af testen og Ducatiens køreregenskaber, efter hjemkomsten.


(Foto: Erling Prang)

Der er fortsat nogle detaljer med opsætning af maskinen der skal klares inden weekenden, så lige nu befinder Ducatien sig hos Ducati importøren i København for at gennemgå de sidste målinger og motorindstillinger.

René Prang ser frerm til at deltage i den nye serie, som køres sammen med DTC billøbene hen over sommeren. Det nye set up i serien lægger op til at det er de absolut bedste danske roadracingkører der deltager i denne serie, så konkurrencen bliver hård. René Prang har efterhånden været med i mange år, og med adskillige danske og nordiske mesterskaber befundet sig mellem de bedste i dansk roadracing.


(Foto: Erling Prang)

Det satser han fortsat på at være, men er også helt bevidst om at de yngre kører banker på, og vil forsøge at gøre sig gældende, ligesom de mere erfarne, som René Prang også fortsat har ambitioner om at blande sig i toppen.

Der er lagt op til nogle superspændende løb på Ring Djursland i den kommende weekend, og følge de tætte kampe, når de over 200 hk kraftige motorcykler, og Danmarks hurtigste kørere slipper kræfterne løs på asfalten.


René Prang og mekaniker Jan Friis drøfter opsætning af raceren Ducati Panigale V4 S
(Foto: Erling Prang)

Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang
  • Ring Djursland
  • 10/06/18 - Ring Djursland - Superbike - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk