DM Rally   16/05/18

Frank Nielsen fra Odder forsvarede på bedste vis 3. pladsen i kampen om DM i rally
Da Kongelig Dansk Automobil Klub / Fyn lørdag den 12. maj afviklede 3. afdeling af DM i rally, og 2. afdeling af Mini Rally Syd turneringen, stillede FN Rally v/ Frank Nielsen fra Odder op for at forsvare den samlede 3. plads, som var aktuel efter de første 2 afdelinger om det danske mesterskab.

Frank Nielsens faste co-driver, Per Brodersen var forhindret i at deltage i Anderup El Rally. Frank Nielsen havde som stedfortræder allieret sig med en af Danmarks mest erfarne co-drivere, Frits Grove Nielsen fra Fårvang. Frits Grove Nielsen har flere DM titler på CV’et, så der var forhåbninger om at kunne forsvare placeringerne i både DM serien og Mini Rally Syd turneringen.


Frank Nielsen og Frits Grove Nielsen fik det maksimale ud af Anderup El Rally, selvom teknikken drillede lidt undervejs
(Foto: elkjaerfoto.dk – Lars Elkjær)

Man må tage hatten af for de to herrer, da det ikke var helt uden problemer at de gennemførte Anderup El Rally. Efter en god start på prøve 1, hvor de bliver nr. 2 i klasse 4, begynder de små problemer at vise sig. På den 2. hastighedsprøve taber de meget tid i forhold til konkurrenterne i klassen.

De små sydfynske veje er præget af mange bakketoppe hvor bilerne hopper, med efterfølgende hårde landinger. Ved landingerne følte Frank Nielsen at bilen var lidt ustabil, og der blev slækket lidt på gaspedalen, i frygt for at der var noget galt med undervognen. Et tjek viste dog ingen fejl, og løbet kunne fortsættes med max. fart indtil pausen efter prøve 4.

I pausen konstateres lidt oliespild fra et rør til servostyringen, men det besluttes at køre videre, da utætheden var ganske lille. På den 5. hastighedsprøve knækkede olierøret dog helt, og servostyringen var ude af funktion. Frank Nielsen har stærke overarme, og besluttede sig for at fortsætte uden servostyring. Der skulle jo point på kontoen, da alle løb i turneringen tæller med når regnskabet gøres op til efteråret.

Udfordringerne med at få bilen igennem løbet var dog ikke slut med den mistede servostyring. Det viste sig, at lidt af olien fra servostyringen var dryppet ned i generatoren, som nu holdt op med at lade strøm på bilen. Efter en aftørring og rensning lykkedes det dog at få gang i den igen. På sen 9. hastighedsprøve begyndte det både at lugte og ryge inde i bilen, men Frank og Frits besluttede at fortsætte, så længe der ikke var flammer at se.

Ved mål i Ebberup bliver motorhjælmen endelig åbnet, og det kunne konstateres, at servo pumpen på grund af manglende olie var blevet så varm, at den var helt nedsmeltet.


Frank Nielsen og Frits Grove Nielsen runder et at de udfordrende sving på et at grus stykkerne i Anderup El Rally 2018
(Foto: RallyFoto.dk – Alex Rasmussen)

Forhåbningerne om en topplacering blev dog indfriet, og efter et meget krævende rally på xxxx km, med 71 km indlagte hastighedsprøver i området imellem Assens og Fåborg på Fyn, kunne Frank Nielsen og Frits Grove Nielsen give hinanden hånden på et velgennemført rally, og bestige podiet på en 4. plads i klasse 4, og en flot generel placering som nummer 15 af de 74 startende biler.
Resultatet betyder, at FN Rally efter 3 afdelinger af DM forsvarer den foreløbige 3. plads i DM sammenhæng, og ligger på en 4. plads i klassen i Mini Rally Syd turneringen efter de to første afdelinger.

Næste rally for FN Rally bliver pinselørdag, hvor hjemmeklubben, Horsens Automobil og Motor Klub afholder pinsesprint i omegnen af Yding nordvest for Horsens. Her deltager Frank Nielsen med datteren Cecilie Simonsen, Odder.

FN Rally

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Fyn
  • 12/05/18 - Fyn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk