1600 Challenge   08/05/18

Team Eilertsen Racing drager til Midtjylland
Efter en god sæsonstart på Padborg Park, drager Team Eilertsen nu til FDM Jyllandsringen, for at køre den anden afdeling af Yokohama 1600 Challenge.
Henrik Eilertsen fra Espergærde fik en fin start på sæsonen, hvor det blev til 3 ud af 6 mulige podiepladser i de to løb.

6 podiepladser i 2 løb – hvordan kan det gå til?

Jo, automekanikeren deltager nemlig både i det officielle DIF Danmarksmesterskab, men også i Rookie- samt Oldboysmesterskaberne. De første par hundrede meter af heat 2, så det ud til at der måske kunne være kommet to pokaler mere med hjem fra weekenden, men lidt kontakt med en konkurrent sendte ham allerbagerst i feltet, hvorefter at Henrik fik kæmpet sig tilbage på en yderst respektabel 9. plads i det 24 bils store felt. En kanon opkørsel med mange gode dueller ude på banen, og ikke mindst i nedbremsningerne.


(Foto: JJ Media)

Aktuelt indtager han 6. pladsen i DIF Danmarksmesterskabet, mens han er 3’er i Rookiemesterskabet. Bedst ser det ud i Oldboysmesterskabet, hvor han aktuelt fører. Pointafstandene i alle tre mesterskaber er dog så tætte, at der kan ske meget i både positiv og negativ retning.

Grundet succes’en ved åbningsløbet, skal den 50 årige racerkører have lidt succesballast med i bilen denne gang. Heldigvis kan han nøjes med 10 kg, hvilket er det rene vand i forhold til nogle af de andre konkurrenter der skal have 80 kg med i deres bil denne weekend.

Dermed er der også forhåbninger om at kunne rykke længere op i tabellerne, og få et rigtig godt udgangspunkt for resten af sæsonen.

Den hvide Peugeot 207 med nummer 20 i sideruden har også været en tur på skønhedsklinik siden sidst, hvor der kom lidt ridser i lakken. Men heldigvis har holdet en god samarbejdspartner i Basic Autolak, som hurtigt fik Betty (kælenavnet på bilen) til at skinne igen.


(Foto: JJ Media)

Denne weekend er der igen mulighed for at følge løbet hjemmefra – og så er der endnu endnu mere at følge med i. Hele lørdagen bliver livestreamet på www.YouTube.com/danishthundersport , mens løb 1 om søndagen kan følges direkte på TV2 Sport eller TV2 Play.

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Lørdag
Træning 10.40
Kvalifikation 12.45

Søndag
Løb 1 12.45
Løb 2 16.20

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • 13/05/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk