Rally   20/04/18

Simon Vallentin varmer op efter en lang vinterpause
Selvom der ikke står et internationalt rally for døren her og nu, er der god grund til at vedligeholde formen.
Det gør Simon Vallentin så søndag, når han triller frem til start i seniors veltjente VW Golf GTI.

Umiddelbart er det med kærestens broder, Mikkel Nielsen, som co-driver, men i realiteten er der tale om et sponsorevent, så Vallentin kommer til at køre med flere forskellige co-drivere i bilen, når der skal brændes dæk af i sæsonens første runde af Yokohamamesterskabet Øst på Avedøre Holme.


(Foto: Trusk-Images.com)

- Jeg har faktisk ikke været i aktion siden TER-løbet i Schweiz i oktober sidste år, så det er på tide at få banket rusten af. Det bliver dejligt, og det bliver ikke ved denne ene gang, for mens vi arbejder videre på ProjectWRC2022, vil vi bruge de mindre løb herhjemme til at vedligeholde formen, fortæller Simon Vallentin.

Og han er ikke ene om at have fokus på formen, da også Jeannette Kvick er i aktion i weekenden, blot i en anden bil som co-driver for det unge sjællandske talent Mathias Christiansen i dennes Renault Twngo i det slesvigske ADAC Cimbern Rallye.

- Jeg er også et smut i Slesvig, men det er for at følge med broder Sune og hans co-driver Peter Egholm, tilføjer Simon.


Mens der arbejdes på at strikke et ERC-program sammen, finder Simon Vallentin, at det er på tide at få banket rusten af og varme op med noget rallysprint
(Foto: Morten Dam - autoMOTIV/specialpress)

Søndag benytter han så lejligheden til at varme op, så han er klar, dersom det kommer til at gennembrud i sponsorforhandlingerne og en mulighed for at komme videre med hans og Jeannette Kvicks ambitiøse projekt i internationalt regi. Det handler om at holde sig igang og være klar til at gå i aktion, så snart chance er der.

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress


Læs mere om:
  • Simon Vallentin

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde