Formula Renault 2.0 Eurocup   20/04/18

Christian Lundgaard til start på Monza
Formula Renault 2.0 EurocupChristian Lundgaard stiller i weekenden til start i anden afdeling af Formula Renault Eurocup.
Det danske talent, der er tilknyttet Renault Sport Academy, kan efter weekenden skrive endnu en Grand Prix bane på sit CV, da anden afdeling afvikles på den historiske Monza bane i Italien.


Christian Lundgaard, yderst til højre, på podiet ved sidste afdeling på Paul Ricard, Frankrig.
(Foto: Lundgaard Racing)

Christian Lundgaard har tidligere testet på banen sammen med sit team MP Motorsport, men det er første gang han skal køre løb på den hurtige bane, hvor Formula Renault med sine 210 HK opnår en tophastighed på 250 km/t.

Ved løbet på Monza skal Christian Lundgaard forsøge at følge op på den flotte debut på Paul Ricard for en uge siden. Her kørte han en tredie- og femteplads hjem og med en sejr i rookie-klassen fører han mesterskabet for kørere med deres første sæson i klassen.


Christian Lundgaard, til venstre, lykønsker Max Fewtrell på Paul Ricard, Frankrig.
(Foto: Lundgaard Racing)

Weekendens to løb af 30 minutter og en omgang afvikles henholdsvis lørdag kl. 14.05 og søndag kl. 13.40.

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Monza
  • 22/04/18 - Monza - Formula Renault 2.0 Eurocup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk