Supertourisme   20/04/18

Nye udfordringer for Nymark Racing
Selv om der har stået flere biler i Nymark teltet, så har der altid været fokus på Frederik Nymark. I år er der dog sket nogle ændringer i Nymark Racing. Frederik Nymark er nu selv blevet teamejer og så vil teamet stille op med fire biler under samme flag i denne sæson.

Louise Frost, Kristian Thorsen og Lasse Poulsen er tre nye navne i Supertourisme serien, som vi i år skal lære bedre at kende i Nymark Racing. De vil alle sammen køre i de velkendte blå og hvide farver. Og det skal nok blive spænde da de alle tre har lavet flotte resultater fra deres tidligere deltagelse i motorsport.

Det er blevet til en del nye udfordringer for Nymark Racing og for teamchefen Michael Outzen, som skal holde styr på det nye firkløver. For det er samtidig idéen at Michael Outzen og Frederik Nymark vil hjælpe de unge talenter med lærdom, samt gode råd og tips, for at forbedre deres evner som racerkørere.


Nu kommer der flere biler i Nymark farverne
(Foto: Motorsporten.dk)

Alle fire kørere har testet en del inden sæsonstarten og alle føler sig godt tilfreds med de foreløbige resultater de har opnået. Lørdag vil det så vise sig om de kan fortsætte de gode takter fra testdagene.

”Der er en del nye kørere med i år og jeg tror det bliver en meget tæt kørsel i hele feltet, så det bliver spændende at se hvor vi står efter kvalifikationen” siger Frederik Nymark inden løbsweekenden.

En ting ligger dog fast og det er at hele holdet bag Nymark Racing møder op med en positiv stemning og højt humør. Hvor de glæder sig til at møde de mange gæster som besøger teamet i weekenden.

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Kristian Thorsen
  • Lasse Poulsen
  • Louise Frost
  • Padborg Park
  • 22/04/18 - Padborg Park - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde