DM Rally   19/04/18

Til DM2 med DM føring
Det er sådan set en rar fornemmelse for Jan Jacobsen/Holstebro og Kaj Mikkelsen/Sporup når de på lørdag tropper op til DM2 i Rally, i den lille nordtyske by Satrup, hvor Cimbern Rallyet skal køres, bilen/våbnet til et godt resultat er Jans Opel Corsa OPC.

Føring i både Gruppe E samt i Opel Corsa OPC Cuppen giver en god ro og god mavefornemmelse, det er de andre som skal angribe, og det i årets sværeste DM rally, målt på prøvernes sværhedsgrad.

Jan Jacobsen fortæller:
’Jeg regner at vi under formiddagens gennemkørsel af prøverne får lavet nogle gode noter, for dem har vi brug for, gode noter netop hernede giver ro og sikkerhed i kørslen, for vi skal have gode point med hjem, for det er i år at jeg virkelig har chancen for at nappe den øverste podieplads, men alt kan ske i et rally, fra at være totalt ovenpå, og så til at holde i en grøft, det prøvede jeg sidste år, og lige netop det SKAL IKKE ske igen i år’.

Det er tre udfordrende prøver, som hver skal køres to gange, to rundbaner og en gennemgående, og vejret tegner godt, så Jan håber på et godt rally, med et godt resultat, det er i hvert fald game planen hjemmefra.

Info : minirallysyd.dk/cimbern

Allan POST


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 21/04/18 - Schleswig - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk