NES 500   06/04/18

En “dårlig” generalprøve giver en “god” premiere
Så er nedtællingen i gang til det første løb i den tyske NES 500 serie, som køres på Spa i Belgien den 13-14 april, for Legend Motor Co.
Det startede med en testdag på Padborg Park den 4. april 2018.
Der var set frem til testdagen med spændig, for der er ændret en hel del på bilen siden teamet sluttede sæsonen 2017 af med et flot løb på Nürnburg Ring sidste år.

Teamet har brugt mange timer på at opgraderer bilen i løbet af vinteren og derfor var testdagen på Padborg Park imødeset med stor spænding.
Alle tre kørere gav en positiv feedback på bilens måde at køre på.

Første halve time blev kørt på en våd og kold bane, på slicks.

Det giver selvfølgelig ikke nogen fantastiske tider, men vigtigst af alt. Bilen opførte sig pænt.

Den næste halve time blev kørt på en nogenlunde lige så våd og kold bane, men denne gang på regndæk.

Også her opførte bilen sig eksemplarisk.
Tilbagemeldingen fra køreren var, at bilen føltes hurtig og var lettere at køre end sidste år.

Tredie stint blev kørt på regndæk, på en bane der var ved at tørre op.
Også her var tilbagemeldingen på bilens opførsel positivt.

Fjerde stint blev kørt på en næsten tør bane, på slicks.
Desværre sluttede det før tid med et brud på drivakslen.

Så på den måde kan man sige, at det var en “dårlig” generalprøve.

Men de positive tilbagemeldinger der var på bilen, inden drivakslen gav op, giver forhåbninger om, at kunne leverer et flot resultat på Spa.

Der er i hver fald ingen tvivl om, at både kørere og mekanikere er “tændte”.

Desværre bliver løbet på Spa med afbud fra Nicolai Spiegelhauer, som er optaget anden steds i den weekend.
Frederik Vodder og Mikkel C. Henriksen bliver således de eneste kørere på bilen til åbningsløbet.

Legend Motor Co


Læs mere om:
  • Frederik Vodder
  • Mikkel Cahnbley Henriksen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk