British GT Championship   06/04/18

Vejret drillede Jan i sæsonstarten på Oulton Park med Aston Martin
“Det har været en lidt underlig weekend for at være ærlig” siger Jan. ”Vi har haft ret begrænset tests, men Tom og jeg fik alligevel kørt os i top 10 (7’er og 9’er) i hver vores tidtagnings session, selvom om det var første gang jeg var ude på nye slicks i år. Men vi følte begge at der stadig var mere potentiale i bilen, så vi var rimelig optimistiske omkring vores chancer i løbene.”

”Vejret var helt ude i hampen det meste af weekenden, og efter en tør tidtagning var første løb vådt. Tom gjorde det virkelig godt i hans stint og vi var lige inden for top 5 da pit-vinduet åbnede. Uheldigvis ramte han en våd plet i svinget ’druids’ da banen var ved at tørre op og røg i væggen. Han fik dog bilen på banen igen uden fatale skader og kunne give den til mig ved køreskiftet. Her efter fik jeg kørt os tilbage i top 10, hvilket betyder et vigtigt point, og point for en 6’er i silver kategorien.”

”Banen var ved at tørre op før andet løb, men lidt før vi skulle i gang begyndte det at øse ned. Løbet blev startet bag safetycar på grund af den tunge regn, og efter vi havde kørt rundt i en 10 minutters tid, endte de med at aflyse løbet. Forholdene var forfærdelige og man Aqua planede op ad alle langsiderne. Samtidig kunne man også intet se, så at aflyse løbet var nok den rigtige beslutning.”

”Jeg følte aldrig rigtig weekenden virkelig startede. Med et crash om fredagen og vejret der spillede os et pus, havde vi aldrig rigtig tid til at fintune bilen. Men jeg føler at vi fik vist lidt potentiale og jeg er sikker på vi nok skal få nogle gode resultater når vi rammer nogle baner senere på året, der passer Aston’en bedre.”

www.janjonck.com


Læs mere om:
  • Jan Jønck
  • Oulton Park
  • 02/04/18 - Oulton Park - British GT Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk