Lynhurtig motorsport - bag rattet i dette teams Peugeot 106 GTI sidder en inkarneret klubrallykører, for ham er klubrally en passion og en udfordring hver eneste gang. Og selvom Thorben ’lynhurtig’ Nielsen er lynhurtig i hans franske GTI’er, så var det en stor overraskelse for ham, og hans codriver Erik Christensen at de kunne vinde Mads Kjærs Mindeløb generelt, og dermed kunne hæve de mega store vandrerpokaler.
Efter et års pause så havde LOMS (Lemvig) igen lavet deres Mads Kjærs Mindeløb, og selvom det burde være umuligt, så var prøverne endnu bedre i år, 10 af slagsen, på 8 forskellige arealer, vejret var simpelthen fantastisk, og Thorben var klar på opgaven.
Thorben Lyn fortæller
’Mads Kjærs Mindeløb er for en klubrallykører, hvad en DM afdeling sejr er i ’rigtig’ rally, det er så stort, her VIL alle vinde, og konkurrencen er benhård, både i klasserne, men især i det generelle klassement, de store pokaler er eftertragtede, og at vi i år skulle vinde dem, jammmen det er stadig lidt uforståeligt’.
’Men det kørte bare i dag, jeg havde ro i kroppen, ingen stress over præstationen, og Erik leverede sit arbejde til UG, vi lavede kun meget små fejl, ellers kørte det bare perfekt, og dækkene, mine GC semi slicks, de leverer bare varen hver gang'.
Eriks testamente
Erik kunne efter løbet ellers berette, at han nok burde havde skrevet testamente inden prøve 7, så der blev kørt til, på og lidt over grænsen, men klubrally er Thorbens drivkraft, han elsker denne motorsports disciplin, hvor så mange ting skal gå op i en højere enhed, før end at resultaterne flasker sig.
2018 sæsonen startede ud med en sejr i klassen i 1. afdeling af JFM i Klub Rally til Sønderbæk Auto, og så denne generelklassesejr til Mads Kjærs Mindeløb, løbet hvor man har hånen retten i et helt år efter at have vundet de store vandrepokaler, og Thorben havde pænt lagt sin pokal i dobbeltsengen ved siden af ham selv, men mutter Lisa satte den op på pokalhylden, hvor den overskygger alle de andre pokaler for Thorbens sejre i klubrallysporten.
Allan POST
Læs mere om: 31/03/18 - Horsens - DM Rally |