SportsCar Championship   26/01/18

Christina Nielsen optimistisk efter Daytona-kvalifikation
Den dobbelte forsvarende IMSA-mester Christina Nielsen starter årets udgave af 24 Hours of Daytona fra en niendeplads. Det var danskerens teamkammerat, Robert Renauer, som torsdag aften dansk tid kvalificerede bilen som den hurtigste Porsche i GTD-klassen.

Efter en overstået kvalifikation er Christina Nielsen klar til årets første løb, som også er IMSA-mesterskabets længste. Danskeren starter årets udgave af 24 Hours of Daytona fra en niendeplads i GTD-klassen sammen med amerikanske Patrick Long, tyske Robert Renauer og franske Mathieu Jaminet.


(Foto: Ignite Media)

– En niendeplads er bestemt ikke det resultat, vi havde håbet på. Men Robert gjorde et fantastisk stykke arbejde derude. På den positive side sluttede vi kvalifikationen som den hurtigste Porsche. Træningen er forløbet godt, og vi kan stadig nå at finde noget fart, inden løbet skydes i gang. Det er et langt løb, og det vigtigste for os er at komme sikkert fra start og gennemføre natten uden at blive involveret i problemer. Kort sagt handler det om, at vi stadig er med i kampen, når solen bryder frem, og der for alvor begynder at blive kæmpet om pladserne, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: Ignite Media)

Nielsen, Long, Renauer og Jaminet fortsatte torsdag aften forberedelserne, mens fjerde og sidste træningssession afvikles fredag eftermiddag dansk tid. 24-timersløbet på den berømte Daytona International Raceway flages grønt lørdag kl. 20.40 dansk tid.


(Foto: Ignite Media)

Tidsplan – 24 Hours of Daytona

Fredag 26. januar
Kl. 09.40 (15.40) – Træning #4 (60 min)

Lørdag 27. januar
Kl. 14.40 (20.40) RACE (24 timer)

How to watch!
Livetiming, resultater og anden information uploades løbende på imsa.com. Fans udenfor USA kan desuden følge sæsonens løb LIVE online.


(Foto: Ignite Media)

Christina Nielsen Racing


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Daytona
  • 07/01/18 - Daytona - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk