Formel 4 DK   24/10/17

Casper T. Hansen tester Formel 4 racer
Formula 4 DKEfter en vel overstået 2017 sæson som endte med en 2. plads og dermed sølvmedalje i Danmarksmesterskabet for Formel 5, er det nu blevet tid til at forberede 2018 sæsonen. Vi har sat Formel 5 raceren til salg, da planen at Casper T. Hansen skal videre i Formelklasseren. Det første skridt blev taget på en smuk efterårsdag i efterårsferien på Padborg Park.

Den 18 årige racerkører fra Roskilde, Casper T. Hansen havde lejet en Formel 4 racer for en dag af Casper Pilgaard fra Pilgaard Motorsport, for at teste og prøve kræfter med den næste formel klasse: Formel 4.


Farten kom i løbet af testdagen. Casper T. Hansen ses her i den lejede Formel 4, som er ejet af Pilgaard Motorsport og blev kørt i sæsonen 2017 af Casper Pilgaard.
(Foto: Paul Reuber)


Casper T. Hansen, gør sig klar til første test i en Formel 4
(Foto: Paul Reuber)

Casper T. Hansen fortæller: ”Det har været fedt at teste Formel 4, selvom det faktisk går en smule langsommere end Formel 5, som jeg kørt i den netop afsluttede sæson. Dens køreegenskaber er noget anderledes end en Formel 5, men ikke på en dårlig måde. Det er sjovt at have padel-shift og alt i alt synes jeg det er en god og lærerig oplevelse. Dagen forløb næsten problemfrit, men vi havde et noget større problem med en af hjulmøtrikkerne og vi kunne faktisk ikke køre videre, hvis det ikke var fordi vi måtte låne en reservedel af vores teammate."


Teamet kæmpede for at få hjulmøtrikken af, så der forsat kunne testes
(Foto: Paul Reuber)

"Som dagen skred frem, blev tiderne hurtigere og jeg mere dus med bilen. Jeg døjede med noget understyrring og med det i betragtning er jeg godt tilfreds med farten. Jeg fik kørt der som svare til 5 heats, og har fået en god fornærmelse af denne type racerbil. Mit team og jeg arbejder på at få planerne for 2018 på plads, den test var en del af planerne og det er skønt at være i gang med forberedelserne til 2018” slutter Casper T. Hansen, med et tilfreds smil på læben.


En tilfreds Casper T. Hansen på vej i pit efter testen af en Formel 4 på Padborg Park den 18. oktober
(Foto: Paul Reuber)

Sæsonen 2017 i den danske Formel 5 klasse i kort træk for Casper T. Hansen.

  • 2. plads og sølvmedalje i Danmarksmesterskabet for Formel 5.
  • 7 Pole positions ud af 7 mulige.
  • 12 løbs sejre med 9 i træk (dansk rekord).
  • 3 anden pladser.
  • 15 ud af 21 mulige podieplaceringer.
  • Banerekord på Padborg Park.

Casper T. Hansen Motorsport
www.cthmotorsport.com


Læs mere om:
  • Casper T. Hansen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde