Rally   19/10/17

Lokalt, som i rigtig lokalt
Normal kutyme for Bjerrum Motorsport er, at servicevogn, trailer og den arrige Ford Puma Kit Car skal køre fra Struer kanten ’først’ på dagen, når vi snakker om at køre til motorløb.
Struer ligger jo ikke ligeså centralt i det danske rally kontinent, MEN denne dag, der var det så lokalt som det kunne blive.

Bjerrum Motorsport skulle deltage i Bjerrum Efterårs Rally, med rallycentrum hos Lars Bjerrums firma, Bjerrum Biler, så derfor var der ingen grund til at bruge Google Maps for at finde destinationen.

Løbet er et lille hyggeligt arrangement, hvor mange lokale og hurtige rallykørere stiller op, i år med 16 startende biler, på en sjov rundbane omkring på vejene som omkranser Bjerrum Biler, lokalt hva !!

Derfor var der også mødt mange tilskuere op allerede inden løbet, som med velbehag fik sig en pølse eller lignende inden start inden hos Bjerrum Biler, hvor den arrangerende motorklub, Struer og Omegns Motor Sport, SOMS, havde en bod med pølser, vand, kaffe og kage, mums.

Dagen var lørdag den 14. oktober, og trods lurende skyer med regn, så blev løbet afviklet i det flotteste vejr, skønt.


(Foto: www.jensbach.net)

Der var 2 klasser i dagens race, 0-1600 ccm og en klasse derover, og set ud fra deltagerliste, så var Lars Bjerrum den lokale favorit i klassen i hans flotte og hurtige Ford Puma Kit Car.

Lars og Pumaen var klar til at give den fuld gas, og vise at den lokale rally kører har farten i sig. Pirelli dækkene i den rigtig compound sad på Pumaens fire ’poter’, og så accelererede Lars og Pumaen ellers afsted i første heat.

Lars Bjerrum fortæller fra løbet:
’I det 1. heat ud af 4 fik vi lagt ud med fuld fart, og det gik rigtig fin, indtil vi på banens smalleste sted og noget glatte sted fik taget svinget med for høj hastighed, således at forenden gled ud i nogle halmballer som var kantafmærkning. Vi måtte have motoren startet igen og have bakgearet i brug, hvilket ikke er så godt hvis planen er som vores, nemlig at forsøge at køre hurtigste tid.

I mål var vi 3 sekunder efter den hurtigste bil i klassen, Jens Kr. Jensen, Holstebro i Peugeot 106 Kit Car, så tidstabet var mindre end vi frygtede. I 2. heat lykkedes det med fuld attack, og vi kørte således 5 sekunder hurtigere end Jens Kristian, så vi var 2 sekunder foran.

I det 3. og 4. heat, ja der var vi også lidt foran, så vi slutter 8 sekunder foran i mål, og samlet set blev vi 4’er generelt, så jeg er glad og tilfreds. Vi fik vist byen ’rallysporten’ frem, med mange hurtige chauffører og biler, det var rigtig godt’.

Alt i alt en rigtig god dag for både, kører, hjælpere, publikum og ikke mindst sponsorere, hvor flere fik en kørertur i bilerne.

Bjerrum Motorsports næste opgave er kommende lørdag, hvor det går løs med finalen i Yokohamamesterskabet. Dette løb tæller ikke med i det samlede mesterskab, men et løb hvor de 2 turneringer, Øst og Vest kører i samme løb og hvor deltagerne så prøver kræfter mod andre hold end de hold de normalt kører imod, dagens hurtigste mand i klassen, er således årets hurtigste mandskab i deres klasse.

Løbet køres i år i Kolding, bag ved Würth, med første rallybil der starter kl. 12. Denne gang er der 8 mandskaber til start i deres klasse, så de er spændte på hvordan det går i det stærke felt.

Men et er sikkert, Bjerrum Motorsport er i hvert fald klar fra start, og til kampen!

Allan POST


Læs mere om:
  • Lars Bjerrum

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk