ELMS   25/08/17

Godt forberedt til Paul Ricard
På en af verdens længste langsider kommer Morten Dons i weekenden til at passere 280 km/t, når han deltager i fjerde afdeling af European Le Mans Series på Paul Ricard-banen i det sydlige Frankrig. Den tidligere Formel 1-bane byder på høje hastigheder og teknisk krævende sving - en kombination som passer danskeren perfekt.


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

- Jeg har været på banen en del gange efterhånden, og Paul Ricard er bestemt blandt favoritterne i min bog, fortæller Morten Dons, og fremhæver den sidste del af banen som særligt underholdende:


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

- Vi kommer blæsende med godt 280 km/t ud ad langsiden, slækker en tusindedel på speederen før vi kører gennem Signes-kurven med lige omkring 250 kilometer i timen. Kort efter skal der bremses - hårdt - for at nå ned i hastighed til et skarpt højresving. Det kan sammenlignes lidt med når en golfspiller slår det perfekte slag; det giver også en helt særlig fornemmelse i maven…

Forud for løbet har Morten og RLR Msport-teamet brugt en dag på banen for at finpudse bilens opsætning. Det skulle gerne højne chancerne for et godt resultat i weekenden:

- Konkurrencen er vanvittigt høj i år, og det betyder at vi er nødt til at være ordentligt forberedt inden løbet. Vores budget tillader ikke samme testprogram som andre teams i feltet, men hårdt arbejde og passionerede folk på bilen gør stadigvæk en forskel. Vi havde en rigtig god testdag, hvor vi fandt en masse fart i bilen, så jeg glæder mig til at se hvordan det ser ud når vi kommer til søndag.


(Foto: Xynamic Automotive Photography)

Du kan weekenden igennem følge træning, tidtagning og løb live på www.europeanlemansseries.com/en/live

De to træningssessioner vises kun med omgangstider, mens kvalifikation og løb transmitteres med live video og kommentator.

Tidsplan for 4 Hours du Paul Ricard 2017

Lørdag:
09.25 - 10.55: Free Practice 2
13.45 - 14.35: Qualifying (LMP3 kl. 14.05)

Søndag:
12.00 - 16.00: 4 Hours of Paul Ricard - RACE

Morten Dons Racing


Læs mere om:
  • Morten Dons
  • Paul Ricard
  • 27/08/17 - Paul Ricard - ELMS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk