Supertourisme   14/05/17

Egebart tilbage i finale-stil
Sådan Jesper Egebart! Supertourisme-køreren fra Vejle var i 1. heat i OK MOBIL 1 DST på Ring Djursland tilbage i den stil, han viste i finalen i 2016-sæsonen, og han udnyttede, at han startede forrest, og der blev han lige til det ternede flag blev viftet for næsen af ham.

Men Egebart kom bestemt ikke sovende til sin 1. plads. Som i Åbningsløbet på Padborg Park for 14 dage sidden viste supertourisme-debutanten også på Djursland, at han som Legend-mester i 2016 kan køre direkte ind i superklassen i dansk motorsport og være med helt fremme. Faktisk pressede han Jesper Egebart over flere omgange.


Jesper Egebart tilbage i finale-stil.
(Foto: Brian staal)

Rene Rasmussen fra Frederikssund var en anden positiv overraskelse. Han viste, at han altså har tænkt sig at være med helt fremme i denne sæson, og han var ganske suveræn på 3.pladsen.

Martin Andersen, der startede 2’er, lignede længe én, der skulle snuppe 4. pladsen, men en tur i sandkassen kostede alt, og i stedet blev det Ole Petersen, der overtog den placering. I øvrigt lige foran Team Prego-kollega Michel Nykjær. Det er tydeligt, at mesteren fra DST-sæson-2016 har mistet speed i sin bil i denne sæson.

Kenneth Jensen blev nr. 6 foran Kevin Rossel, der ikke kunne leve op til sin hurtighed fra tidtagningen. Han lå endda længe efter Frederik Nymark, men mod løbets slutning gik Rossel forbi i et tæt duel.


Mikkel Mac startede helt tilbage efter diskvalifikationen i tidskørslen, og i et af de første sving om han i vanskeligheder, men derefter viste han sin klasse, og han kørte sig frem til en position som nr. 12.
(Foto: Brian staal)

Det så længe ud til, at Nicki Kristensen ikke kom til at køre mere på Ring Djursland, men en udelukkelse blev ændret til en bøde, og Nicki Kristensen kom med og endte på en 10. plads.

Den tætte duel mellem Kevin Rossel og Frederik Nymark bliver nu gentaget senere på eftermiddagen. I 2. heat starter Nymark i pole position med Rossel næsen lige ved siden af sig. Det kan blive en herrefight.

Danish Supertourisme


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 14/05/17 - Ring Djursland - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk