Danish Endurance Championship   13/05/17

Podiepladser blev først fordelt efter fire timers race
DEC - Danish Endurance ChampionshipKampen om Danish Endurance Championship blev skudt i gang på Ring Djursland
Lørdag eftermiddag blev kampen om året Danish Endurance Championship skudt i gang på Ring Djursland, og det skete med et firetimers løb, hvor flere af podiepladserne først fandt deres ejermænd i de afsluttende minutter

Det gjaldt således i klasse A6 for specialbyggede sports- og standardvogne. Her var det godt nok Insight Racings Ferrari 458 med Per Frost/Frederik Frost/Jacob Mathiesen, Hillerød/Hillerød/Hobro, der allerede fra start lagde sig i front, ikke blot for klassen, men også for hele løbet, og her blev den italienske sportsvogn helt til det ternede flag.


Insight Racings Ferrari 458 vandt premieren i Danish Endurance Championship på Ring Djursland.
(Foto: Morten Alstrup)

En mulig rival var SCG Racings Porsche 977 med Ulrik Larsen/Per Poulsen/Michael Holden, Asperup/Årup/Harrislee, men den viste sig hurtig ikke at udgøre en trussel efter et tidsligt pitstop. Makkerparret Jonas Holmgaard/Magnus Holmgaard, Aalborg/Silkeborg, kørte derimod et stabilt løb, hvor de i deres Seat Leon blot havde et enkelt pitstop, og de lå længe til at tage andenpladsen. Men mod slutningen af løbet blev de indhentet af SCG Racings Porsche 977, og da der manglede mindre end fem minutter, lykkedes det Per Poulsen at gå forbi Magnus Holmgaard, og han kunne til sidst krydse målstregen to-og-et-halvt sekund før og tage andenpladsen i såvel klassen som i løbet generelt.

Også i klasse SP2 blev der bygget rundt på rækkefølgen til allersidst. Her havde der løbet igennem været en kamp mellem Andreas Top Jensen/Frederik Vodder, Toftlund/Roskilde, og Jes Hedegaard Andersen/Allan Olsen, Vallensbæk/Holbæk, hvor de lang tid havde været på omgangshøjde, men med et kvarter tilbage af løbet var sidstnævnte hold nødt til at køre i pit for at tage et ekstra tankstop, hvilket kostede dem klassesejren.


Et tankstop i sidste øjeblik kostede JXA Racing klassesejren.
(Foto: Morten Alstrup)

I klasse A2 lykkedes det de forsvarende mestre fra HT Motorsport, Henrik Thomsen/Niels Rasmussen/Jacob Ladefoged/Allan Müller, alle Hjørring, at tage sejren med ni omganges forspring til de nærmeste forfølgere, mens Henrik Thomsen/Rasmus Pedersen, begge Ebeltoft, også kunne tage en sikker sejr i klasse N1. Her var deres forspring otte omgange.

Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 13/05/17 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk