Historisk   08/05/17

Historiske racere boltrede sig i forsommersolen
Henved 200 kørere på – og i – gammelt maskineri racede på FDM Jyllandsringen
Indehaverne af henved 200 historiske racerbiler og klassiske motorcykler blev mødt med sol, skyfri himmel og temperaturer omkring de 20 grader, da årets første racerweekend indenfor den klassiske motorsport – Danish Masters Racing Festival – blev afviklet på FDM Jylllandsringen

Det var perfekte forhold for indehaverne af klenodierne, der for alvor kunne tage hul på årets sæson uden at skulle tænke på risikoen for fugt i den gamle strømfordeler eller andre gener, som det lunefulde danske forårsvejr ellers godt kan resultere i.

Det var årets første runde af de danske mesterskaber indenfor de tohjuledes Classic Road Racing-serie, mens de fleste af kørerne i de historiske biler for første gang i år kom på græs … næh, asfalt … efter en lang vinterpause. 68 motorcykler, 16 formelbiler og 111 standard- og GT-vogne boltrede sig på racerbanen øst for Silkeborg.


Benny Rasmussen var en af deltagerne ved Danish Masters Racing Festival. Men hans nybyggede Ford Escort Mk. I led af børnesygdomme.
(Foto: Morten Alstrup)

Flere deltagerne havde brugt vinteren til at genopbygge biler efter sidste sæson eller bygge en ny historisk racer op, og for flere blev der tale om en sæsonpremiere med børnesygdomme. Eksempelvis var Benny Rasmussen, Gilleleje, for første gang til start på en dansk bane med sin nye Ford Escort Mk. I, men han måtte i sine to første starter trække ind til siden, fordi han efter få omgange oplevede problemer med benzintilførslen. Men til tredje løb begyndte bilen at køre, som den skulle, og han kunne for første gang se det ternede flag.


Racervogne fra dengang far var ung dystede ved Danish Masters Racing Festival på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Alstrup)

Men der var også kørere, for hvem Danish Masters Racing Festival var en perfekt weekend.

Verner Nielsen, Trige, gjorde således rent bord i ’65-klassen i sin lave Marcos 1800 GT – noget, som Jan Heiselberg, Esbjerg, og Ulrik Steen Hansen, Hinnerup, også præsterede i henholdsvis 76-klassen og formelbilsklassen.

FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 07/05/17 - Jyllandsringen - Historisk

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde