DM Rally   12/04/17

Jesper Bisted efter generalprøve: ”En fantastisk rallybil”
Lørdag starter kampen om Danmarksmesterskabet i rally. Det sker ved Cimbern Rallye i det nordlige Tyskland, og her kører Jesper Bisted/Arly Larsen deres første DM-løb i Bisted Motorsports nye Ford Fiesta Super 2000.

”Vores generalprøve var ikke den bedste,” siger Jesper Bisted. ”Det gik godt til Rally Grand Prixet, hvor vi fik mere og mere fart i bilen, men så var vi uheldige i finalerunden. Vi ramte et hul, som sendte bilen ud af kurs, så den snurrede rundt om sig selv og nedlagde et rækværk.”


Jesper Bisted og Arly Larsen starter lørdag i Cimbern Rallye i Bisted Motorsports nye Ford Fiesta Super 2000

Siden Rally Grand Prixet i Kongensbro har Jesper Bisted og hans trofaste mekanikerstab arbejdet på at udbedre skaderne, så Bisted Motorsport kan blive klar til lørdagens Cimbern Rallye.

”Det virkede voldsomt, da Arly og jeg stod ud af bilen, men der røg en køler, en kofanger og nogle paneler. Ikke noget alvorligt, selv om det var det, jeg umiddelbart frygtede,” siger Jesper Bisted.

Han er dog ikke i tvivl om, at den nye rallybil lige er ham.

”Det er en fantastisk rallybil,” siger han. ”Den kan meget mere end jeg, så jeg skal have kørt mig ind på den og lært den at kende. Den er bare god, og nu skal jeg lære den nærmere at kende. Næste skridt tager vi på lørdag til første DM-rally i Tyskland.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Jesper Bisted
  • Schleswig
  • 08/04/17 - Kongensbro - Rally
  • 15/04/17 - Schleswig - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde