DM Rally   11/04/17

Jan Petersen er klar til DM rally i Tyskland
Når DM 1 i rally 2017 afvikles lørdag d. 15 april i Süderbrarup, lige syd for den danske/tyske grænse er det med Jan Petersen på startlisten.

Jan Petersen, eller JP Racing fik testet sin VW Polo Super 2000 og team ved en rallytest sidste weekend i Kjellerup. Det var en rigtig god test, hvor vi fik prøvet forskellige opsætninger på bilen og vores nye serviceteam var også i aktion for første gang i år så nu er vi klar siger Jan.


Jan Petersen fik hurtigt fart i krop og bil igen
(Foto: Morten Dam)

Man er lidt rusten efter en lang vinterpause og skal lige have fart i kroppen igen forsætter Jan Petersen, samtidigt var vejene glatte og våde fra morgenstunden så vi kørte lidt forsigtig fra starten, men lynhurtigt var vi tilbage hvor vi slap i efteråret. Teamet pressede mere og mere på i løbet af formiddagen og endte med at køre næst hurtigst af alle, et resultat vi er glade for supplerer co-driver Finn Thomsen, men vi ved godt at til en testdag mangler der nogen og alle prøver forskellige opsætninger, men det går den rigtige vej og vi glæder os meget til at komme i gang til DM 1.

Lørdag eftermiddag blev det traditionsrige rallysprint på asfaltværket i Ans afviklet og her deltog teamet også og for at sige det rent ud, det var en blandet fornøjelse for teamet. Dejligt at TV MidtVest ville følge os, trist at vi ødelagde 3 drivaksler og ikke kunne fuldføre nogen heats. Heldigvis har vi lokaliseret fejlen og forventer ikke at det sker igen.


Christian og Jacob fik havde masser af udfordringer i løbet af lørdagen
(Foto: Morten Dam)

Derfor ser teamet frem til lørdag den 15 april 2017 omkring klokken 11.30 hvor den første af ca. 80 biler starter ud på de 85 km hastighedsprøver fra sportspladsen i Süderbrarup, hvor der er service hele dagen og første bil er i mål kl. ca. kl. 18.

Vi glæder os til løbet og til at komme i gang med 2017 sæsonen.

2017 sæsonen køres i samarbejde med:
DANCON, FTZ, Endles, Stoholm Slagter, Malermester Frants Larsen Viborg, Stoholm Au2service, YOKOHAMA, Tegee-Dan, Tømrerfirmaet Mads Tranders Nielsen, Byen Lakering Skive, JENSEN Solfilm, Smollerup Skov/Have, ac-hydraulic, Reiger, JTAC.

Venlig hilsen
Finn Thomsen
JP Racing
www.jp-racing.dk


Læs mere om:
  • Jan Petersen
  • Schleswig
  • 15/04/17 - Schleswig - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk