24H Series   04/04/17

Stor triumf til Steffan Jusjong på Silverstone
Da der den forgangne weekend blev kørt 24 timers løb på Silverstone, kunne mekanikeren fra Vejrum kravle op på det øverste trin på podiet. Det skete da han sammen med Team Sally Racing vandt i deres orange og blå Clio.

Før løbet var planen at de ville deltage i den langt hurtigere klasse A3, da der ikke var den helt store tilslutning i klasse A2, hvor Steffan normalt deltager. Men konkurrenterne ville ikke være med til at rykke op, da bilerne i A3 har langt flere muskler end bla. Clioen.

Efter 24 timer, kunne Steffan og teamet køre først over målstregen, ikke kun i klasse A2, men også blandt A3 bilerne og samlet set på en 13 plads.

Et løb der bød på udfordringer for Steffan.
”Jeg skulle virkelig nurse bilen rundt de sidste to timer”. En defekt kobling betød nemlig at der ikke kunne gives fuld gas uden at den gled. ”Derudover havde jeg en sikkerhedssele der gik op”. Ikke ideelt når man drøner rundt på den legendariske racerbane med over 200 km/t.

Da Steffan krydsede målstregen havde han næsten otte timer bag rattet, hvilket er det længste tid han på nuværende tidspunkt har kørt i et løb.

Steffan har nu deltaget i fire 24 timers løb, og udbyttet er en fjerde plads, to tredje pladser og weekendens første plads. Noget Steffan er meget stolt over.

”Det er virkelig nogle seje gutter vi kører imod. Nogle af dem er fabriksstøttede team, med langt flere midler til rådighed end hos Team Sally Racing. Derfor er det også endnu mere imponerende at Team Sally Racing gang på gang kan levere topresultater, med en så gammel bil. Motoren alene har kørt hvert år siden 2010, i rigtig mange 24 timers løb”.

Hvad der skal ske resten af sæsonen, ved Steffan ikke helt endnu. Men han garanterer at han vil leverer mere ræs på de internationale racerbaner.

Jusjong Racing


Læs mere om:
  • Steffan Jusjong
  • Silverstone
  • 02/04/17 - Silverstone - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk