Danish Supertourisme Turbo   30/11/16

Martin A. skifter til superklassen
- Fra DTC til DST
Racerkøreren Martin Andersen skifter i 2017 til superklassen i dansk motorsport. Den unge, hurtige mand fra Skals ved Viborg tror på, at en supertourisme-racer passer bedre til ham, og derfor udfordrer han nu Michel Nykjær, Frederik Nymark, Jesper Egebart og de øvrige i Danish Supertourisme Turbo.

- Vi havde en masse problemer i denne sæson i DTC, og derfor tog jeg ned til Tom Pedersen på Padborg Park for at teste en supertourisme-racer, og jeg følte straks, at den bil passede bedre til mig, forklarer Martin Andersen.


(Foto: Dansk Supertourisme Turbo)

Martin Andersen sluttede midt i feltet i DTC-klassen i 2016. Han har nu hentet sin nye racer, og hen over vinteren skal den klargøres på Andersen Motorsports værksted, så den er toptunet til sæsonstarten i april 2017.

- Vi skal nu have bilen ind under neglene, så vi hurtigt kan finde topfarten i den, lyder det fra Martin Andersen.

Han erkender, at der er en masse at lære, når han nu sætter sig i en ny racer, men som alle racerkørere er Martin Andersen naturligvis også optimist.

- Jeg håber da, at vi kan give de fleste ”skærm”, som han udtrykker det.

Martin Andersen, der kommer med sit eget Andersen Motorsport-team, bliver en del af et felt, der ser ud til at skabe den hidtil stærkeste superklasse.

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Martin Andersen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde