Rally   14/11/16

Klar til Kvick slutspurt
Efter det spanske Rally Cervera og Criterium de Malaga samt WRC-løbet Rally RACC i Catalonien er det spansk-italiensk-danske Dream2Race pigeteam klar til start i Rally Communidad de Madrid.

Italienske Christine Giampaoli og danske Jeannette Kvick er klar til slutspurten i 2016-sæsonen i den samme Peugeot 208 R2 fra Mavisa Sport Total, som de senest kørte i mål i det catalanske VM-rally. Igen er det med fuldt back-up fra resten af det multinationale pigeteam med seks spanske piger som henholdsvis teamleder og servicefolk.


Det spansk-italiensk-danske all female Dream2Race-teamet med Christine Giampaoli og Jeannette Kvick i centrum

Løbet tæller til det spanske mesterskab i asfalt-rally og køres den 18.-19. november. Rallyet er på 185 kilometer og har 13 hastighedsprøver.

Den 25.-26. november går turen til Andalusien og finalen i opgøret om mesterskabet i grus-rally. Ved semifinalen i Malaga bragte Christine og Jeannette Dream2Race-teamet i spidsen i Female Cup, så opgaven i Rally De Tierra Pozoblanco går ganske enkelt ud på at konsolidere føringen og vinde cup-trofæet. Rallyet har en distance på 300 kilometer inklusive 95 kilometer hastighedsprøver i det terræn, som tidligere har fostret internationale topnavne som Carlos Sainz, dobbelt rallyverdensmester, Cross Country Rally-vinder og Dakar-vinder samt den dobbelte Dakar-vinder på to og fire hjul, Nani Roma.


Den italiensk-danske duo tog ved grusmesterskabets semifinale i Malaga føringen i Female Cup med deres Peugeot 208 R2 fra Mavisa Sport Total

Efter finalen på andalusiske grusveje gælder det planlægningen af sæson 2017, hvilket indebærer hyring af en marketingchef til at tage sig af sponsorer og sikre det finansielle grundlag for en fortsat udvidelse af aktiviteterne i Dream2Race-regi.

Morten Dam


Læs mere om:
  • Jeannette Kvick

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk