ERC   19/10/16

Rallycross Challenge Europe – Finalen
Først og fremmest, et stort tak til RCE og Circuit Duivelsberg Massmechelen for et fantastisk race, også selvom det var arrangeret i sidste øjeblik.
Det er bestemt ikke sidste gang vi har kørt et RCE event eller på banen i Duivelsberg Massmechelen.

Weekenden startede med en fri træning lørdag aften, hvor Magnus kørte på banen for første gang. Det hele gik godt og det var en meget glad Magnus, som kom tilbage til ryttergården efter første træning. ”Det er en rigtig fin bane, med masser af asfalt. Jeg elsker at køre på den, fordi jeg endelig kan bruge nogle af de færdigheder jeg har fra kart, hvilket helt klart er en fordel på denne bane!” lød det fra en glad Magnus Dall.

Søndag morgen, startede dagen ud med 2 omgange warm-up, før det første heat blev skudt i gang. I første heat, lavede Magnus en perfekt start og kom igennem første sving som 3’er. Men en punktering på tredje omgang resulterede i, at Magnus måtte sætte farten ned og blev derfor sidst i heatet. Magnus fik dog stadig kæmpet sig i mål og blev samlet 9’er.

I det andet heat, lavede Magnus endnu engang en perfekt start, men Magnus valgte at trække sig lidt, da de andre kører prøvede at gå 4 side om side igennem første sving. Det endte selvfølgelig galt og der var et sammenstød mellem tre af kørerne. Magnus kom derfor ud af første sving som 2’er, men måtte snegle sig forbi de 3 biler som holdte stille midt på banen. Magnus havde frit løb og kunne blive ved med at presse mere og mere. Men grundet sammenstødet i starten af heatet, blev Magnus’ tid alligevel ikke så god som forventet, da de 3 biler holdte og blokerede svinget. Heatet resulterede i en samlet 6 plads.

I det tredje og sidste heat, lavede Magnus endnu engang en perfekt start og kom gennem første sving, som 3’er. Magnus pressede bilen til det yderste og det lykkedes ham at blive 2’er i heatet og samlet 3’er. Det var et perfekt heat, som betød at Magnus skulle starte 4’er i finalen.

I starten af finalen, under starten, skete der noget i Magnus’ gearkasse, da han skulle skifte til 2. gear, hvilket resulterede i, at farten røg helt ud af bilen. Magnus prøvede at kæmpe videre, men måtte efter 2 omgange stoppe bilen, og dermed udgå fra finalen. Der mødtes en skuffet Magnus Dall efter finalen, som udtalte sig ”Jeg kom ned til sving 4 på anden omgang, hvor jeg skiftede fra tredje til andet gear, men da jeg skulle slippe koblingen kom der mærkelige lyde fra bilen og jeg valgte at holde ind til siden og stoppe bilen. Jeg er skuffet over finalen, men hvis jeg kigger på hele weekenden, er jeg mere end tilfreds med min præstation. Det har været en god weekend, hvor jeg har vist den fart jeg har og det er jeg mere end glad for. Et stort tak skal der lyde til RCE og Circuit Duivelsberg Massmechelen for et perfekt arrangement!”

Nu forbereder teamet sig til sæsonen 2017 og lad os se hvad den vil bringe af spændende oplevelser.

Dall Racing


Læs mere om:
  • Magnus Dall

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde