Mini Rally   10/10/16

Gammel kending tilbage i DM feltet
En gammel kending er tilbage i DM feltet i rally efter en pause på over 15 år som aktiv rallykører. Jan Petersen fra Stoholm ved Viborg kørte sit sidste rally som 1 st. kører i en VW Golf 1 i slut halvfemserne og gjorde comeback ved Sydjysk Rally i Give, lørdag d. 8 oktober og ikke i en gammel Golf, men i en VW Polo super 2000 med firehjulstræk og henved 100 HK mere end den Golf han kørte i sidst.

Jan kørte en femteplads hjem i generalklassementet - et meget tilfredsstillende comeback, der er værd at bygge videre på.


Med ny bil, nyt mandskab, løst underlag og regnvejr blev mandskabet presset helt fra starten
(Foto: FPlus.dk)

Efter at jeg stoppede med at køre rally begyndte jeg at køre rallycross, men har altid gået med en drøm om at vende tilbage til rally og her i sommers besluttede jeg at nu skulle det være og valgte så at springe ud i en 4WD bil, ikke det nemmeste valgt efter 25 år med forhjulstræk. Samtidigt har jeg ikke haft en mand ved siden af i bilen i mange år og kørt efter noter, så mange ting var nye, siger en glad Jan Petersen, der fortsat har modet på rally efter sit comeback.

Manden i co-driver sædet er Finn Thomsen, der har kørt mange løb, men ikke sammen med Jan.

”Vi kendte faktisk ikke hinanden før Jan ringede til mig for 3 uger siden og vi har valgt at bruge resten af 2016 som en test af bil og mandskab, samtidigt med at vi skal bygge et nyt team op og finde økonomi til forhåbentligt flere sæsoner i dansk rally – det hele kræver mange ressourcer og vi har allerede nu mange positive henvendelser, der skal følges op på de næste måneder”.


Teamet fik kun positivt respons på designet - tak til Jensen Solfilm
(Foto: FPlus.dk)

Alt var som sagt nyt, ny bil, nyt mandskab, løst under lag, regnvejr og selvom de løb teamet når at køre i 2016 skal kun anvendes til test blev mandskabet presset helt fra starten.

Det gik faktisk over al forventning, bilen kørte godt og selvom der mangler en del justering af undervognen og vi havde lidt problemer med en sensor havde vi en god og konstruktiv dag.

Det er rigtig positivt med den modtagelse vi har fået både fra publikum, men også de andre kørere, tak for det alle sammen.

Vi fik meget ros for vores design af bilen der er lavet i samarbejde med Jensen solfilm i Holstebro og den ros sender vi hermed videre til Jensen solfilm.

Næste gang teamet skal i aktion bliver til sidste afdeling af rallyserien, den 21-22 oktober i Ans.

JP Racing
Finn Thomsen


Læs mere om:
  • Finn Thomsen
  • Jan Petersen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde