DM Rally   27/09/16

Ib Kragh: ”Det bedste løb i min Citroën”
Slutfacit blev en andenplads for Ib Kragh og Freddy Pedersen, da de var til start i den hurtige Citroën DS3 R5 ved weekendens FTZ Rally Roskilde. Men selv om det ikke blev til en sejr, er chaufføren meget tilfreds med resultatet.

”Det var helt klart mit bedste løb i min Citroën i denne sæson. Denne her gang var det mig, der styrede bilen, og ikke bilen, som styrede mig,” siger Ib Kragh. ”Men det var også det bedste løb, som Freddy og jeg havde sammen i bilen.”


(Foto: Sebastiaan Doyer)

Makkerparret fik en god start på rallyet. Da de fire første hastighedsprøver var kørt, havde de vundet to af dem og førte rallyet.

”Vi var startet på de blødeste dæk fra Michelin og valgte at gå en tand op i hårdhed, men det skulle vi ikke have gjort,” fortæller Ib Kragh.

”På den femte prøve snurrede vi og røg ind på en mark efter et sving. I det næste sving snurrede vi også, fordi vi ikke havde tilstrækkeligt med varme i dækkene, og det endte med, at vi tabte ni sekunder på den prøve. Vi førte med syv sekunder efter de fire første prøver, men efter de fire næste, var vi 20 sekunder bagefter, men da vi skiftede tilbage til de oprindelige dæk, kørte bilen godt igen.”

Ib Kragh og Freddy Pedersen holdt på de resterende seks hastighedsprøver i det store og hele samme tempo som de seneste vindere Esben Hegelund og Karsten Isaksen, og det betød, at der ikke blev ændret meget på afstanden mellem dem ved mål.

”Det er bare for sent på sæsonen, at vi er blevet så konkurrencedygtige,” siger Ib Kragh. ”Men det var en hel fornøjelse at køre i bilen.”

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Roskilde
  • 24/09/16 - Roskilde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde