Diverse   22/09/16

Yokohama DM Finalen - Tidsplanen
Jyllandsringen slår for sidste gang i denne sæson, portene op til en forrygende raceweekend med en stribe spændende finaleløb, hvor vi skal se klasserne:
Danish Thundersport Championship, Special Saloon Car, FDM Sport, Citroën DS3 Cup, Yokohama 1600 Challenge, Yokohama SuperCup og fra de tohjulede afdelinger er det Moto3+ samt RR SuperSport 600 & Super Bike klasserne


Der kæmpes hårdt om placeringer i DTC, og Kasper H. Jensen i nr. 6 fører mesterskabet inden Finale weekenden.
(Foto: Motorsporten.dk)

Hovednavnet er som vanligt Danish Thundersport Championship og i år er det blevet til et spændende slutopgør mellem de unge og de mere erfarne. Til finaleweekenden er det Kasper H. Jensen der ligger i front af mesterskabet med 291 point, han følges af Michael Markussen(261p), de erfarne er ikke langt efter og her er det Casper Elgaard(254p) og Jan Magnussen (230p) som følger de unge kørere og der skal hives mange point hjem for at de erfarne kan komme helt til tops, det bliver sandsynligvis en af de yngre kørere der snupper mesterskabstitlen i 2016, det skal nok blive spændende.

Af de to Yokohama klasser er der ekstraordinært mange tilmeldte i SuperCup klassen til deres finaleløb, så der kommer ganske sikkert rigeligt med kampe i deres klasse. I fronten af mesterskabet ligger Kim Lund med 366 point, han følges af Lasse M. Sørensen med 351 point og Tino V. Jørgensen følger på tredjepladsen med 324 point.


I Yokohama 1600 Challenge er budgettet ikke det mest afgørende for at kunne komme til tops i mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Yokohama 1600 Challenge skal køre deres andensidste afdeling i denne weekend. Her er det Mads Hedegaard Frederiksen(219p) der ligger i front, med en svag mulighed for at sikre sig årets mesterskabstitel, hvis han scorer fuldt hus i weekenden. Han har følgeskab af Brian Johannesen(176p) og Michael Scharstein(154p), sidstnævnte fører desuden Old Boys mesterskabet og det er Mads Østerbro der fører rookie mesterskabet.

Citroën DS3 Cup har Jacob Mathiassen liggende i front med 176 point, han skal til finaleweekenden holde sin gode stil, for at bevare føringen i mesterskabet. Efter ham er det blevet et tæt pointløb mellem Marcus Påverud(135p), Jørgen Worthmann(133p), Andreas Nesset(131p), Karin Elise Fossen(128p) og Emrik Smedberg(124p)


FDM sport har som vanligt Max Klinkby-Silver i front.
(Foto: Motorsporten.dk)

FDM Sport har været domineret hele sæsonen af Max Klinkby-Silver(208p) og det bliver derfor de følgende mesterskabsplaceringer der skal kæmpes om ved klassens sidste afdeling. Her ligger Mikkel C. Henriksen(149p) på andenpladsen og Niklas Voetmann(128p), Andreas Jochimsen(124p) ligger tæt efter.

Special Saloon Car klasserne har de respektive klassers topkørere liggende oppe i front i det generelle mesterskab, fra Super Touring klassen er det Hans Hartmann(276p) i front og han følges af Nils Davidsen(185p) fra GT-B og Per Frost(172p) fra Super GT.


Hans Hartmann er mesterskabsførende i Special Saloon Car.
(Foto: Motorsporten.dk)

De vildt tunede SSC racere skal nok sikre at luften omkring Resenbro bliver krydret med liflige toner fra diverse voldsomme motorer og nu hvor det er sidste chance til at få luftet trommehinderne i dette rette miljø her på Jyllandsringen, så findes der næppe nogen gyldige undskyldninger for ikke at komme afsted for at se både 2- og 4-hjuls ræs til årets Yokohama finaleløb i denne weekend.

På den to-hjulede front er det SuperBike køreren Alex Schacht der med 130 point fører flot foran Simon Tirsgaard(94,5p) og Mathias Poulsen(93p), i Supersport 600 ligger Danny Raavad(106p) i top med John Høj(93,5p) og Morten Overgaard(71p) efter sig. I den mindre Moto3+ klasse fører Simon Jespersen med 200 point foran Lukas Falck(136p) og Lotte Uhre(115p).

Yokohama DM Finalen 2016 - tidsplan:

Jyllandsringen - Lørdag den 24. September 2016

Kl.KlasseKørselTid
09.05Yokohama 1600 ChallengeTræning20 min
09.30Citroën DS3 CupTræning20 min
09.55FDM SportTræning20 min
10.20Special Saloon CarTræning20 min
10.45Yokohama SuperCupKvalifikation20 min
11.10Danish Thundersport ChampionshipTræning 125 min
11.40FDM SportKvalifikation20 min
12.00Pause20 min
12.20Moto 3+Kvalifikation30 min
12.55RR Super Sport 600 / Super BikeKvalifikation30 min
13.30Yokohama 1600 ChallengeKvalifikation20 min
13.55Danish Thundersport ChampionshipTræning 225 min
14.25Citroën DS3 CupKvalifikation20 min
14.50Special Saloon CarKvalifikation20 min
15.15Danish Thundersport ChampionshipKvalifikation15 min
15.40Moto 3+Løb 125 min
16.10RR Super Sport 600 / Super BikeLøb 125 min
16.40Yokohama SuperCupLøb 1S15 min +1 omg
17.10Special Saloon CarLøb 1R15 min +1 omg

Jyllandsringen - Søndag den 25. September 2016

Kl.KlasseKørselTid
10.05FDM SportLøb 1S15 min +1 omg
10.30Danish Thundersport ChampionshipShow / bus10 min
10.40Danish Thundersport ChampionshipWarm up5 min
10.50Citroën DS3 CupLøb 1S15 min +1 omg
11.15Yokohama 1600 ChallengeLøb 1S15 min +1 omg
11.45Moto 3+Løb 2S25 min
12.15RR SuperSport 600 / Super BikeLøb 2S25 min
12.55Danish Thundersport ChampionshipLøb 1S12 omg
13.25Special Saloon CarLøb 2R15 min +1 omg
13.50Yokohama SuperCupLøb 2S15 min +1 omg
14.15Citroën DS3 CupLøb 2S15 min +1 omg
14.45Yokohama 1600 ChallengeLøb 2S15 min +1 omg
15.10DTC Grid show20 min
15.35Danish Thundersport ChampionshipLøb 2S12 omg
16.00FDM SportLøb 2S15 min +1 omg
16.25Danish Thundersport ChampionshipLøb 3S12 omg
17.00Special Saloon CarLøb 3R15 min +1 omg
17.25Yokohama SuperCupLøb 3S15 min +1 omg
Tidsplanen er med forbehold for ændringer


Husk at det er bedst at opleve race ude på banerne, og så gør det heller ikke noget at man også kan nyde nogle af andre glæder her i livet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - 1600 Challenge
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - DTC
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - FDM sport
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - Special Saloon
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk