1600 Challenge   21/09/16

Slutspurten starter
Denne weekend starter slutspurten i Yokohama 1600 Challenge for alvor.
Den 6. og næstsidste afdeling af DIF Danmarksmesterskabet skal køres på FDM Jyllandsringen i forbindelse med Yokohama DM Finalen.

Det er dog ikke finalen for Danmarks pt eneste Gruppe N klasse, der også har en 7. afdeling som skal køres på godt 14 dage.

18 kørere har ved tilmeldingsfristens afslutning meldt deres ankomst til weekenden. Så der er som altid garanti for godt ræs med et flot, stort felt.


Jan Vestergaard er ved at finde sig til rette i den hvide og sort Suzuki Swift Sport. Han skulle lige vende sig til forhjulstræk, men nu ligger han mere eller mindre og snuser rundt omkring top 10 placeringerne hvert løb.
(Foto: JJ Media)

Mads Hedegaard Frederiksen ligger i front af DIF Danmarksmesterskabet, og fik lavet et solidt hul til konkurrenterne ved den forrige afdeling. Brian Johannesen indtager aktuelt 2. pladsen foran Michael Scharstein og Steffen Larsen. Blot få point efter ham følger Rasmus Holmegaard Hansen og Mike Hansen. Så der er masser af kamp omkring medaljerne. Hvis alting flasker sig, har Mads Hedegaard Frederiksen mulighed for at sikre sig mesterskabet allerede denne weekend, men det kræver at resultaterne flasker sig 100 % for ham. Men lad os se hvad der sker i weekendens 2 heats.

I Rookiemesterskabet er intet afgjort endnu. Mads Østerbro fører godt nok med 10 point over Kim Villebæk – men 10 point er pointmæssigt det samme som en sejr. Så med 4 resterende heats, kan der stadig ske meget. Jacob Hansen har fået slået et lille hul til Brigitte Klintskov Jerkel i kampen om 3. pladsen, men også her er der ikke meget der skiller de 2.


Brian Johannesen har blikket rettet fremad i medaljekampen, og går benhårdt efter at hente ind på 1. pladsen denne weekend.
(Foto: JJ Media)

Blandt Oldboyskørerne er medaljekampen delt op. Michael Scharstein fører aktuelt foran Bernth Stott Jørgensen, og de to har byttet første pladser igennem sæsonen. Kampen om 3. pladsen står mellem Rudi Larsen, Jimmy Bob Søgaard Jensen og Brigitte Klintskov Jerkel.

Tager vi et blik på succesballasten, så bliver Mads Hedegaard Frederiksen den tungeste mand med 70kg. Hos Rasmus Holmegaard Hansen og Mike Hansen skal der 40kg med. Brian Johannesen og Morten Christensen skal have 20kg hver og Mads Østerbro kan nøjes med 10kg. Derfor kan vi nok godt regne med at kørere som Steffen Larsen, Michael Scharstein, Bernth Stott Jørgensen og Carsten Lorenzen bliver rigtig giftige, når de kommer til at køre helt uden ballast for første gang i mange løb. Disse 4 har alle været på det generelle podie tidligere i år, og de vil helt sikkert gerne derop og nyde udsigten igen.

Alle kørere i feltet ved at alle point tæller i slutfasen af mesterskabet, så det giver med sikkerhed ekstra intense dueller ude på banen. Der er stadig muligheder for store rokeringer igennem feltet, og ikke blot om medaljerne, men også top 10 placeringer i mesterskabet – eller andre personlige mål.


Bernth Stott Jørgensen håber at få en god weekend, hvor han kan komme tættere på Michael Scharstein i kampen om Oldboysmesterskabet.
(Foto: JJ Media)

Tidsplanen for denne weekend lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 09.05
Kvalifikation 13.30

Søndag
Løb 1 11.15
Løb 2 14.45

Vi håber at se rigtig mange ude på banen, men ellers må i jo følge løbet derhjemme fra på TV2 Sport eller TV2 Play søndag eftermiddag. Udover Yokohama 1600 Challenge løbene, skal årets mester i bl.a. DTC klassen også findes søndag. Så der bliver masser af godt ræs at kigge på ude på banen.

Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge

JJ Media


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 25/09/16 - Jyllandsringen - 1600 Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde