ADAC GT Masters   21/08/16

Pole til Kevin Estré og David Jahn til søndagens løb
Med et forspring på 0.878 sekunder sikrede Kevin Estré og holdkammerat David Jahn (KÜS TEAM75 Bernhard) den bedste startposition til søndagens løb i ADAC GT Masters på den historiske bane i Zandvoort. Omgangstiden i deres Porsche 911 var 1.49,749 minutter.

Det kører i øjeblikket rigtigt godt for Kevin Estré i ADAC GT Masters og med sin pole position til løbet på søndag øger franskmanden sine chancer for at få titlen.


Kevin Estré / David Jahn
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Ved siden af Estré starter Frédéric Vervisch og Christopher Haase (Montaplast by Land-Motorsport) i Audi R8. Anden række består af Norbert Siedler og den lokale helt Jaap van Lagen (HB Racing WDS Bau) i Lamborghini, foran Connor De Phillippi og Christopher Mies (Montaplast by Land-Motorsport) i Audi R8. Det er bestemt ikke en dårlig udgangsposition for Land-Motorsport, da Keilwitz og Gounon (Callaway Konkurrence) kun kvalificerede niende.

Rolf Ineichen og Christian Engelhart (BRT Grasser Racing Team) i Lamborghini, kørte tredje hurtigst, men får en ti positioners straf for en undgåelig kollision. Den tredje række på grid er besat af den regerende mester Sebastian Asch og Luca Ludwig (AMG-Team Zakspeed) i Mercedes-AMG og Luca Stolz og Mirko Bortolotti (GRT Grasser-Racing-Team) i Lamborghini Huracán.


Nicolai Sylvest / Nikolaj Rogivue
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Nicolai Sylvest og Nikolaj Rogivue starter løbet fra en 20. startposition.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Zandvoort
  • 21/08/16 - Zandvoort - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk