Rally Sprint   22/07/16

Simon Larsen klar til traditionsrigt Rallysprint
Simon Larsen og Henrik Skott klar igen efter en længere pause
26-årige Simon Larsen fra Nykøbing Falster og 28-årige Henrik Skott fra Maribo, skal i den kommende weekend deltage i det traditionsrige KOMO rallysprint i Gammel-rand ved Kalundborg.
Makkerparret er kommet sent i gang med sæsonens rally på grund af manglende likviditet – det har været svært at finde sponsorer til teamet.

”Vi ser frem til at komme ud at køre rally igen. Vi har desværre været nødsaget til at fravælge de første løb da det ikke var muligt at finde sponsorer til alle løb.


Simon Larsen og Henrik Skott klar til start

Vi deltager i løbet for at få lidt træning inden vi skal deltage i 4.afd. af Danmarksmesterskabet i rally som køres på Lolland ved Horslunde den 19. og 20. august”, udtaler Simon Larsen

Simon Larsen og Henrik Skott vil bruge løbet som træning og få lidt fart i kroppen igen efter den ufrivillige pause.

Teamet kommer dog til Kalundborg med gode minder fra sidst de deltog.

I 2014 endte Simon Larsen - der denne dag kørte med Bruno Hansen - øverst på skamlen som vinder af deres klasse.


Simon Larsen og Bruno Hansen øverst på skamlen i 2014

”Vi skal primært bruge løbet som træning og forventer os derfor ikke det helt store resultatmæssigt. Det er vigtigere for os at få noget træning og bilen med hjem, så vi er helt klar til DM som jo er lokalt”, fortæller Simon Larsen.

Simon Larsen Rally Sport


Læs mere om:
  • Simon Larsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk