Rallycross   28/06/16

Magnus Dall havde en fantastisk weekend i Tyskland
Det blev en helt igennem fantastisk weekend for den unge Magnus Dall på VM banen Estering, hvor der blev kørt både Tysk & Belgisk mesterskab i Rallycross.


Magnus Dall
(Foto: Johnni Loix, Belgium)

”Vi havde valgt at tilmelde Magnus til begge mesterskaber, så han kunne få så meget køretid som overhovedet muligt” siger Kim Dall og fortsætter ”Jeg føler det er meget vigtigt for Magnus' videre udvikling at han får prøvet kræfter med nogle at de hurtigste kørere i Europa, så han dermed også hurtigere får den rigtige fart ind i kroppen, og også finder ud af hvad det kræver at være med fremme i feltet”...
 

Det gik da også rigtig fint i tidtagningen lørdag, hvor Magnus kørte en 4. hurtigst tid i Tysk og en 5. hurtigst tid i Belgisk mesterskab, så rigtig god start.
 
 
I de 3 kvalifikationsheat gik det da også efter planen, Magnus havde super fart i bilen, dog måtte han modtage lidt ”tæsk” i starten af Q3, hvilket gjorde at han fik store vibrationer i bilen, så han måtte køre stille og roligt i mål, men dette heat ødelagde heldigvis ikke noget i startopstillingen til finalerne. Skaderne på bilen fik teamet hurtigt udbedret, så vi kunne være helt klar til finalerne.


(Foto: Johnni Loix, Belgium)

Resultaterne af de 3 indledende heats var så gode at Magnus skulle starte P5 i den Belgiske finale, og P3 i den Tyske... der opstod dog en lille udfordring: de 2 finaler skulle køres umiddelbart efter hinanden, så vi måtte lige en tur til Løbskommisæren, for at få lidt tid til klargøring og tankning af bilen, efter den første finale. Dette blev heldigvis godkendt!


(Foto: Johnni Loix, Belgium)

Magnus kører et par rigtige fine finaler, med fine omgangstider… og er faktisk også i begge finaler oppe på en P3, men må desværre ”ned af podiet” igen og tage til takke med en 5. plads i Belgisk Mesterskab og en 4. plads i Tysk Mesterskab... Men alt i alt en fantastisk præstation !


(Foto: Johnni Loix, Belgium)

”Det har været en rigtig fin weekend, hvor jeg har fået bevist at jeg og bilen godt kan være med fremme i Super1600 feltet, og dem der har kørt fra mig i denne weekend, får ikke lov til at gøre det igen” smiler en glad Magnus Dall.


(Foto: Johnni Loix, Belgium)

Top 5 i Belgisk: Andreas Steffen, Tyskland i Skoda – Davy Van Den Branden, Belgien i Citroën – Thijs Heezen, Holland i Ford – Dennis Reemans, Beligen i Ford – Magnus Dall, DK i Renault.

Top 5 i Tysk: Sven Seeliger, Tyskland i Ford – Pavel Vimmer, Tjekkiet i Skoda – Alexander Langer, Tyskland i Ford – Magnus Dall, DK i Renault – Ralf Wilhelm, Tyskland i Renault.


(Foto: Johnni Loix, Belgium)

Næste løb bliver enten Rallycross Challenge Europe i Holland den 13/14. August, eller NEZ løbet på Nysum Banen, samme weekend.

Dall Racing


Læs mere om:
  • Magnus Dall
  • Estering

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk